Vi er 2 brødre som har etableret firmaet Klahn Arkitekt & Byggerådgivning fordi vi brænder for, at give god byggerådgivning til primært private kunder og ejerforeninger. At hjælpe lægfolk med, at få et trygt og sikkert byggeri, i en branche fyldt med alt for mange fejl og mangler, er en stor tilfredsstillelse.
Vi er specialiseret i rådgivning til private bygherre og ejerforeninger, som er vores primære arbejdsområde, hvor vi tilsammen har mere end 30 års erfaringer, som nu står til din rådighed. Vi har dog også opgaver for professionelle kunder f.eks. investorer og advokater.
Vores rådgivning er primært lokaliseret på Sjælland, men vi tager gerne rådgivningsopgaver i andre dele af Danmark.
Vi er vant til at tage hånd om de mange særlige spørgsmål og udfordringer, som den private bygherre står med og løse de mange forskellige opgaver, der dukker op. Vi kan rådgive om alt fra idé over byggekontrakt til færdigt byggeprojekt og er vant til at vejlede og guide kunden igennem alle de spørgsmål, de skal tage stilling til.