Menzer & Kristensen har i mere end 15 år hjulpet med at virkeliggøre danskernes drømme om stilfuld funkis. Firmaet er i dag søstervirksomhed til Milton Huse, men fokuserer udelukkende på arkitekttegnede huse. Det kompetente team af byggerådgivere, arkitekter og bygningskonstruktører med base i Hedensted har opbygget lang erfaring med at skabe ekstraordinære hjem – som også kan bygges i virkeligheden. Den gennemsnitlige byggetid på en villa fra Menzer & Kristensen spænder fra 24 – 28 uger.
Hos Menzer & Kristensen bliver ethvert nybyggeri tegnet individuelt efter dine ønsker. Kendetegnende for mange af husene er dog et skarpt fokus på et lysindfald, rene, gennemgående linjer og højt til loftet. Den arkitektoniske stil er hentet fra både Danmark, andre nordiske lande og den internationale byggebranche. Du kan opleve kvaliteten og håndværket i et af virksomhedens mange inspirationshuse rundt omkring i landet eller besøge showroomet i Hedensted.
”Vi er ikke som de andre”. Sådan siger de det selv hos Menzer & Kristensen, som kalder sig for et nytænkende byggefirma. Ikke alle vil bo som naboen, og den indstilling er der plads til, når du vælger Menzer & Kristensen, der elsker at arbejde med originale planløsninger, unikke materialevalg af høj kvalitet og arkitektoniske referencer, der peger både frem og tilbage i tiden.
Menzer & Kristensen tilbyder arkitekttegnede huse i både 1 og 2 plan og bygger også i parterre og med kælder. Drømmer du om en tagterrasse med udsigt, en smuk hall eller måske en atriumgård i midten af huset, er du også havnet det rette sted. Uanset hvilken indretning, du ønsker, hjælper virksomheden dig tættere på at virkeliggøre drømmen.
Et samarbejde med Menzer & Kristensen hviler på tillid og tryghed. Derfor vægter firmaet tæt dialog, nærværende vejledning og en transparent byggeproces hele vejen frem til afleveringen af dit skræddersyede hjem.
Vil du have nybyg ud over det sædvanlige? Vælg Menzer & Kristensen.