Dantherm Group er førende leverandør af produkter og løsninger til et godt indeklima. Vores selskaber har mere end 60 års erfaring med udvikling og produktion af energieffektive kvalitetsprodukter til opvarmning, køling, affugtning og ventilation til en lang række mobile og stationære applikationer.
Dantherm Group består af en række stærke brands, der alle har en veletableret position på markederne for mobilt udstyr, kommercielle/industrielle løsninger, boligbyggeri og swimming pools.
Dantherm Groups kunder drager fordel af vores ekspertviden og den erfaring, vi har oparbejdet gennem de mere end tre millioner enheder, som allerede er solgt verden over.
Global tilstedeværelse
Dantherm Group har hovedkvarter i Skive og er derudover repræsenteret i Norge, Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, Spanien, Polen, Rusland, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.
Dantherm Group blev i 2016 købt af den svenske kapitalfond Procuritas Capital Investors V LP. Kapitalfonden har en ambition om fortsat at sikre væksten og udviklingen i virksomheden.
En betydelig del af Dantherms forretning fokuserer på levering af energioptimerende løsninger, og miljø, klima og socialt ansvar spiller en stor rolle i Dantherm og er en integreret del af forretningen og virksomhedskulturen.
Dantherm har valgt at kalde virksomhedens arbejde med samfundsansvar for Corporate Responsibility (CR) og ikke Corporate Social Responsibility (CSR) – dette for at skærpe fokus på det forretningsstrategiske.
Begrebet CONTROL YOUR CLIMATE er en vigtig del af Dantherms kommunikation. CONTROL YOUR CLIMATE udtrykker Dantherms kernekompetence omkring klimastyring, og med udtrykket har Dantherm sat klima på dagsordenen både internt og eksternt. Det handler ikke kun om produkternes egenskaber, men også om arbejdsklimaet i Dantherm og det eksterne miljø.