Icopal er en del af BMI Group, som består af Braas Monier og Icopal. BMI Danmark består af 375 medarbejdere spredt ud over 7 produktions- og administrationsenheder. Bag BMI Group står det privatejede holdingselskab Standard Industries. Med sine over 165 års erfaring er BMI Group den største producent af flade og skrå tage i Europa og selskabet er førende inden for tagdæknings- og fugtisoleringsløsninger. BMI Group har hovedsæde i London og beskæftiger omkring 9.600 medarbejdere i mere end 40 lande verden over.
Bag BMI Danmark står to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier. I BMI Danmark giver vi vores kunder adgang til det bredeste udvalg af løsninger til både skrå og flade tage. For os er et tag ikke bare et tag: Et tag er tryghed, sikkerhed og livskvalitet, og vi tilbyder altid de bedste løsninger til vores kunder, uanset hvilken slags tag de ønsker sig. Hos BMI får vores kunder al den ekspertise og rådgivning, de har brug for, samlet under ét tag – og vi har mere end 165 års erfaring at dele ud af.