Lad husets arkitektur bestemme belægningen

Uanset husets stil og arkitektoniske linje er det vigtigt, at man bruger lidt tid på at planlægge belægningens udformning, da det ikke er noget, man sådan lige ændrer på. Farven på væggene inden for og på facaden samt plankeværk er nemt at skifte hen ad vejen, men belægningen er af så permanent karakter, at man skal være særligt motiveret for at lave om på den, når den først er lagt.

Med andre ord skal flisebelægningen ikke blot falde i din smag, den må også meget gerne understrege arkitekturen på dit nybyggede hus. Det visuelle udtryk betyder uendelig meget, hvis du ønsker en helhedsoplevelse mellem hus og det omkringliggende indgangsparti, derfor bør det indre og ydre hænge sammen og fuldende et samlet visuelt udtryk.

Men det er nemmere sagt end gjort, for der mange muligheder – skal det eksempelvis være prisvenlig beton, smukke sandsten eller klassiske chaussesten? Skal det bare være praktisk og nemt at holde, eller må det gerne være tænkt ind i en overordnet haveplan med trapper, bede og regnvandsfaskiner? Måske skal der ikke være fliser over det hele, men blot på gangarealer, og hvor resten kan være skærver. Generelt skal man huske, at ædle materialer som natursten og belægningstegl kun bliver flottere med årene, hvor det modsatte oftest er tilfældet for de billigere af slagsen. 

Fra termobehandlet til hårdttræ

Vælger du en terrasse eller be-lægning af træ, er der også mange muligheder. Det grundlæggende handler om, hvorvidt du er med på at skulle vedligeholde med olie eller helst er fri for den slags sysler. En træterrasse kan laves af alt fra almindelige brædder af f.eks. lærketræ til trykimprægneret træ og hårdttræ samt CO2-neutralt – og genanvendeligt – trykimprægneret træ. Et eksempel på sidstnævnte er det prisbelønnede Superwood, der har fået en guldcertificering af Cradle to Cradle-programmet og er FSC-certificeret. Et andet eksempel er termobe-handlet træ, som er en kemikaliefri proces, som svarer til trykimprægnering. “Tendensen har i løbet af de sidste fire år været, at vi typisk laver træterrasser af hårdttræ eller lærketræ. Det er meget det samme, som folk vil have, og vi monterer ca. 50/50 af terrasser i hårdttræ eller lærketræ. Af hårdttræ er det primært Jatoba, Cumaru eller Ipé, som folk efterspørger. Som tommelfinger-regel stiger prisen med hårdhedsgraden, – Jatoba er den billigste, rødbrun i farven og mindst slidstærk, Cumaru har mere spil i træet og er brunlig/gylden i farven, men kan også være rødlig, Ipé er den dyreste og er rødgrå i farven, ligesom den går for at være luksusmodellen for folk, der går op i træ. Tendensen er nok med Ipé, at mange vælger det på grund af det statusgi-vende element, men som hovedreglen holder en terrasse af hårdtræ 35-50 år, hvorimod en af lærketræ holder 10-15 år.” siger tømrermester Morten Ras-mussen fra tømrerfirmaet Franz & Rasmussen Entreprise.

Teglsten holder i generationer

Ædle materialer patinerer smukt og kan derfor hol-de i generationer. Hos Randers Tegl har man inden for de sidste fem år udvidet sin produktlinje til også at indbefatte egne belægningsklinker, og oplever særlig interesse for klinker til små terrasser, hvor man gerne vil ofre lidt ekstra.

“Tidligere importerede vi dem fra andre leverandø-rer, men da vi selv fandt kapacitet, udvidede vi pro-duktionen. Tegl er fremstillet af forskellige typer ler, i forskellige farver afhængigt af oprindelsesland, som brændes ved meget høje temperaturer. Det betyder, at leret smelter fuldstændigt og resulterer i et produkt med et meget lavt vandoptag samt en ekstra stærk og tæt overflade”, siger Laust Ejstrup, marketingchef hos Randers Tegl og fortsætter:

“Der er mindre fugt til at stå og arbejde med orga-nisk materiale i overfladen, hvilket gør belægning-stegl utrolig modstandsdygtige. Kigger man på store pladser rundt omkring i byerne, kan man se, at de står lige så flot og med sit oprindelige udtryk efter årtier. Det er en permanent løsning med en anden stoflighed end andre materialer, da de ikke forvitrer”.

Mønster og farvevalg afhænger af arkitektur

Ha-vearkitekten hos Sandstone.dk, Karen Dahl, har tegnet adskillelige haverum for nybyggere. Hun anbefaler, at man først og fremmest kigger på arkitekturen på ens hus. Hun plejer ofte at operere ud fra devisen om ’fra pløjemark til paradis’, da mange nybyggere med skræk indser, at de står med en brakmark, når huset er færdigt. Men hun har følgende råd:

“Et moderne parcelhus leger gerne med husets form, om det så er et forskudt-, knæk-, vinkel-, eller H-hus. Her er det oplagt at lave haverum, der forholder sig til husets leg med form og vinkler, så naturen inviteres ind. Man kan med fordel opbygge et hierarki i sine belægninger, så stier bliver nedtonet, og de varme vinkelkroge bliver fremhævet. Dette gøres mest enkelt ved skifte i stenstørrelse og mønster, f.eks. med en række 90×60’ere som stibelægning og det såkaldte romersk inspirerede Chelseamønster på terrasserne”, siger Karen Dahl, der anbefaler, at man holder fokus på klare linjer, hvis man f.eks. har bygget et funkishus.

“Her vil et læggemønster som blok- eller halvforbandt i en stor stenstørrelse, f.eks. med en kvadratisk flise i 60×60 eller 90×60 i Black Limestone eller Grey Sandstone være et oplagt valg. Er det nybyggede hus en nyfortolkning af den klassiske murermestervil-la med kviste og karnapper, har man mulighed for at lege noget mere, både med belægningsmønster og farve”, siger Karen Dahl og fortsætter:

“Nogle mønstre er bedre end andre til at bevæge sig uforstyrret rundt om et hus med forskudte facadedele. Her er et Chelsea-møn-steret rigtig godt, da de forskellige stenstørrelser giver gode mulig-heder for at ændre på mønsteret undervejs.

“Hun anbefaler endvidere, at man går efter et strammere designs-prog, hvis man har bygget en villa i palæstil.

“Palæbyggeri er kendetegnet af detaljegraden som muremester-villaen, dog med et strammere designsprog, hvor der er fokus på linjerne som ved funkishuse. De store huse er oplagte at lave et stramt havedesign til – med en vild belægning enten i farve- eller mønstervalg. Der sker virkelig noget, hvis man kombinerer natur-sten i farverne Sahara Sandstone og Dark Sandstone – og man skal ikke være bekymret for at kombinere farver eller lægge møn-stre, da man ved disse huse har pladsen til at gøre det”, forklarer Karen Dahl.

Belægninger af sandsten giver et andet mere levende udtryk end traditionelle fliser. De fås i mange farver og strukturer, men fælles for dem alle er, at de patinerer smukt. Et oplagt mønster er det romersk inspirerede Chelseamønster.