Regler ved varmeforsyningsloven: Tilslutnings- og forblivelsespligt

Det er en god idé, at du er opmærksom på, hvad dette indebærer, og hvorvidt det også gælder for dig – hvad end der er tale om en ny eller eksisterende bolig. 

Læs mere om husdesign

Varmeforsyningsloven og tilslutningspligt

Kommuner kan pålægge beboelsesområder en tilslutningspligt, hvilket betyder, at du som boligejer er forpligtet til at tilslutte dig det kollektive varmeforsyningsanlæg som eksempelvis naturgas eller fjernvarme. Kommuner kan også beslutte at pålægge en forblivelsespligt, hvilket betyder, at du som boligejer er pålagt atve tilsluttet til det pågældende varmeforsyningsanlæg.  

Formålet med disse pligter er at sikre driften af varmeforsyningsanlægget i lokalområdet, idet udgifterne på denne måde fordeles på et tilpas antal af kunder, der alle skal betale for de faste udgifter til værket.

Hvis du er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligten, betyder det:

• At du skal lade forsyningsselskabet etablere de anlæg, der teknisk er påkrævet for at kunne forsyne din ejendom.
• At du skal betale et engangsbeløb, som svarer til en afgift for tilslutningen, hvis det fremgår af bestemmelsen.
• At du skal betale den faste udgift af varmeregningen – altså den del af regningen som er forbrugsuafhængig.

Du har dog ikke pligt til at aftage varme, hvilket betyder, at du stadig har adgang til andre opvarmningsformer eller energikilder. Tilslutningsafgiften, såvel som de faste udgifter, skal du dog betale på trods af, at du ikke aftager varme, eller at installationerne endnu ikke er udført. Tilslutningspligten er derfor ikke ensbetydende med en aftagepligt.

Læs også artiklen: Bliv klogere på energiklasser

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvorfor pålægger kommuner pligter?

Kommuner kan beslutte sig for at pålægge disse pligter på baggrund af enten lokalplanen eller projektforslag. Ved projektforslag skal grundejere kontaktes, inden tilslutnings- eller forblivelsespligten pålægges, da grundejere kan have visse undtagelser, som kommunalbestyrelsen fritager ejendommen på baggrund af. Der er en række undtagelser, men det gælder eksempelvis, hvis de installations- eller bygningsmæssige omstillinger bliver for dyre. 

Hvem kan få disse pligter pålagt?

Kommuner kan både pålægge nye og eksisterende boligområder disse pligter. Ved eksisterende boliger kan tilslutningspligten dog først træde i kraft ni år efter, det er besluttet af kommunalbestyrelsen. I visse tilfælde kan kommunen dog ophæve denne regel, og en eksisterende ejendom kan derfor pålægges at skulle tilsluttes til det lokale varmeforsyningsanlæg inden for perioden på 9 år. Forblivelsespligten, derimod, gælder fra det øjeblik, at boligejeren får besked om pålægget. Som nybygger kan tilslutningspligten pålægges i lokalplanen, som reguleres af planloven, og der foretages derfor ikke konkrete vurderinger af pligten.

Kommunen kan i nogle tilfælde give dispensation fra tilslutningspligten eller forlænge den 9-årige frist. Der er forskel på, hvilke dispensationer de enkelte kommuner giver, alt efter hvad de ønsker at fremme eller forbedre. I nogle kommuner giver man eksempelvis dispensation fra tilslutningsordningen i ønsket om at skabe forudsætninger for alternative boligformer, mens det i andre kommuner er de sociale forhold, der er i fokus. Dispensationsordningen afhænger i høj grad også af, hvilken økonomisk situation det lokale varmeforsyningsanlæg befinder sig i. 

Hvis du bygger et lavenergihus, kan du samtidig også dispenseres fra tilslutningspligten, da lavenergihuse, der opføres i dag, er meget energieffektive og velisolerede. Og derfor kan det ikke svare sig for boligejeren eller varmeforsyningsanlægget at tilslutte sig den kollektive forsyning.

Er du folkepensionist, og ejer eller bor du i et hus, der er omfattet af tilslutningspligten, har du krav på dispensation, hvis du søger om det. Dette skyldes, at man ønsker en forholdsvis lang afskrivningsperiode på investeringerne i de nye varmeanlæg. 

Læs også artiklen: Fra gasbeton til flamingo