Facadebeklædning og materialevalg – det skal du overveje

I denne guide til facadebeklædning og materialevalg kan du læse mere om metal, puds, mursten/tegl, fibercement, træ, beton og skifer. 

Inden du beslutter dig for et materiale til din facadebeklædning, så overvej gerne følgende: 

• Naturligt udseende
• Let tilgængelige
• Fremstilling
• Levetid
• Bæredygtighed

Naturligt udseende

Naturskabte materialer er ofte et godt valg til facadebeklædning, da de er sunde og ser flottere ud. Det gælder også over tid, da deres overflader er meget levende og bliver smukkere med årene – i modsætningen til f.eks. plastik. Et naturligt materiale er ærligt, rart at se på og så vækker det sanser.  

Let tilgængelige

Hvor bliver materialet produceret? Skal det transporteres et langt stykke? Er det noget, som man kan løbe tør for på verdensplan? Vil du være bæredygtigt orienteret i dit materialevalg, skal du fokusere på at bruge noget, der findes meget af i verden – gerne fra dit nærområde. 

Fremstilling

Hvordan foregår produktionen af materialet? Overvej f.eks.: 1) om materialet eksisterer naturligt, 2) om det skal blandes med andre materialer og 3) om udvindingen af det kræver meget energi. Desuden bør du også tænke over, hvor vidt de mennesker der indgår i fremstillingen, udfører arbejdet under ordentlige forhold. Det sikrer du ved at se efter Fairtrade-mærket og FSC-mærket. 

Levetid

Er det et materiale, der skal vedligeholdes? Og hvor længe kan det holde som facadebeklædning? Ved hyppig vedligeholdelse bruger du ekstra ressourcer til skade for miljøet. Dog er det værre, hvis materialet skal skiftes ud. Du bør både tænke over levetid i forbindelse med æstetik og funktion. Materialer bliver mindst lige så ofte udskiftet pga. dets udseende, som det gør pga. dets funktion – faktisk nok oftere.  

Læs mere om husdesign

Bæredygtighed

Hvad sker der med materialet? Når du eller den næste ejer af boligen skiller sig af med det? Det er fornuftigt at vælge materialer, der kan bruges gang på gang. På den måde tænker du fra ”vugge til vugge” i stedet for fra ”vugge til grav”. Når du selv bygger nyt, kan du med fordel også undersøge, om dine materialer kan findes brugte. Sådan kan du spare verdenen for unødvendig produktion.   

Materialer til facadebeklædning er:  

• Metal
• Puds
• Mursten/tegl
• Fibercement
• Træ
• Beton
• Skifer

Metal 

Med en facadebeklædning i metal kan du lukke godt af for både sol, vind og vand. Metal er også nemt at forme. Derfor er det et ideelt valg, hvis du drømmer om et hus med specielle former, skæve vinkler og påsatte kviste. Metallet dækker nemlig tæt i modsætningen til andre materialer, der ikke har lige så let ved at komme omkring.  

Derfor skal du bruge metal til din facadebeklædning

Metal kan ikke gennemtrænges af hverken sol, regn eller vind. Metal er let at forme – det kan bukkes og bøjes til enhver dimension. Derfor bliver metal ofte brugt til huse med en anderledes form. Modsat træ og mursten er det nemlig let at forme, f.eks. som beklædning til kviste, hvor metallet dækker tæt og let kan komme ind i krogene.  

Hvor lang levetid har en facadebeklædning i metal? 

Det afhænger af: 1) hvilken type metal du bruger og 2) placeringen af dit hus. Men facaden kan som udgangspunkt holde i 50-100 år. Facader på huse, der har tagudhæng er ikke lige så udsat for vind og vejr og vil derfor typisk holde endnu længere. 

Hvordan vedligeholdes en metalfacade? 

En facade i metal skal nærmest ikke vedligeholdes. Det eneste du skal gøre, er at vaske facaden med vand, hvis der f.eks. kommer snavs på den eller der begynder at gro alger. 

Hvilke slags metal kan bruges til facadebeklædninger? 

Kobber er gyldent til at begynde med, men efter det ret hurtigt patinerer, bliver det mørkebrunt. Dette sker som reaktion med luften omkring det. Det tager 15-30 år, før det begynder at irre og blive helt grønt. Det er dét, du formentlig kender fra gamle slotte og bygninger i København.

Tombak minder af udseende om kobber, men forskellen er, at det ikke irrer. Det er et mørkebrunt metal bestående af zink, der er legeret og med min. 80 % kobber. Dets brune nuance varierer fra fremstilling til fremstilling. Hvilket gør det besværligt at reparere en ældre facade med nye plader.

Zink er et metal, der med tiden bliver gråblåt. Det sker, når materialer kommer i kontakt med ilt. Zink fås også med grøn eller rød patinering og kan lige såvel males i flere nuancer. Det bliver typisk brugt på huse med kviste og karnapper og kan på simpel vis gøre en ældre bolig mere moderne at se på.

Stål er blevet mere almindeligt at bruge i de senere år. Det kommer typisk som rillede plader, der bruges på stalde, carporte, skure og industribygninger. Men til facadebeklædning på huse er det faktisk også ret nydeligt og smart. Stålplader har nemlig ofte en belægning med metal eller plast, så du undgår, at det ruster. Derfor fås pladerne også i f.eks. sort eller andre farver.  

Kan du undgå fugt og kondens?

Metal lukker helt tæt, og det kan give en risiko for kondens og efterfølgende svamp eller fugtskader i konstruktionerne. Ventilation er derfor yderst vigtigt. Du kan lave det ved at indsætte en træforskalling – enten i gran eller fyr – på ca. en halv eller hel centimeter inde under din metalfacade. 

Er din metalfacade bæredygtig?

Metal holder i mange år – også udseendemæssigt. Det skal ikke vedligeholdes specielt meget, og det sparer derfor ressourcer. Metal er dog et begrænset materiale – nogle findes i større omfang end andre – og det er vigtigt i andre produkter f.eks. i elektronik. Det man skal tænke over, er derfor, om det er fornuftigt at bruge i store mængder som til en facadebeklædning. Specielt hvis du vil gøre brug af kobber, der er et vigtigt materiale til ledninger.

Hvor meget koster en facadebeklædning i metal? 

Prisen på din metalfacade varierer alt efter, hvilken type metal du bruger. Dog er metal generelt et dyrere materiale. De dyreste typer er tombak og kobber, mens stålplader er de billigste. 

Kan du opsamle regnvand fra kobber og zink?

Vand der har ligget på en zink eller kobber overflade, optager ioner fra metallet. Disse kan være giftige for både dyr, planter og andre mikroorganismer. Derfor må dette vand ikke samles i en regnvandsbeholder eller faskine. Det skal i stedet føres direkte i kloakken.

Patina og metal – hvad betyder det?

Metal, der bliver udsat for ilt, får et beskyttende lag, der kaldes for patina. Denne patina gør, at metallets overflade bliver mere mat og mørk. Det giver dog en beskyttende effekt, hvilket betyder, at metallet lettere kan modstå sol, vand og vind.

Hvilke fordele er der ved metal som facadebeklædning?

• 100% tæt i forhold til sol, vind og vand
• Nemt af udforme
• Kræver ingen vedligeholdelse
• Har en lang levetid

Er der ulemper ved at bruge metal? 

• Kan være dyrt at indkøbe
• Er forholdsvis svært at sætte op (du får brug for professionel hjælp)
• Er i nogle tilfælde tungt og kræver derfor en stærk konstruktion 

  

Puds

Med en pudset facadebeklædning får dit hus et mere ensartet og rent udtryk. Selv den mest triste mur kommer til at skinne igen. Dog er det ingen nem løsning. Puds er nemlig en speciel størrelse, der kræver megen vedligehold og løbende fornyelse.  

Hvad består puds af? 

Det er en slags mørtelmasse, der smøres op af dit murstenshus. På den måde opnås en overflade med mere ensartethed. Massen består af 1) vand, 2) sand og 3) kalk.  

Hvorfor pudse din facade?

Det er en ideel måde at dække knap så pæne fuger og slidte mursten på – og så kan det også friske en ældre bolig op på effektiv vis.

Hvilke facadebeklædning er egnet til puds?

Facader i mursten er den slags, der oftest bliver pudset. Alle murstensfacader kan pudses. Dog er det lettere at få pudset til at binde, jo mere struktur der er i murværket. Helt glatte mursten binder ikke pudsen særlig godt sammenlignet med en ru og mere grov mursten. 

En facadebeklædning i beton eller gasbeton er også mulig at pudse. Er du i gang med udvendig efterisolering, hvor der skrues isoleringsmåtter på facaden, kan du pudse direkte ovenpå disse måtter. 

Husk at lade din facadebeklædning ånde

Et hus skal ligesom et menneske optage og udskille vand. Huset optager sit vand fra regn, sne og fugt i luften. Indendørs kommer der også fugt, fordi mennesker sveder, ånder og bader. Denne fugt skal afgives igen. Sker det ikke, f.eks. pga. mange lag maling, så bliver fugten ophobet i selve muren. Det kan give svamp, revner og fugtskader.   

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Er der flere måder at pudse facaden på?

Du kan variere den mængde af mørtel, du smører på murstenene. Således bestemmer du selv, om murstenene i facaden skal kunne ses eller være helt dækkede.

Tykt og dækkende lag 

Skal murstenene slet ikke kunne ses bag pudset? Så er 2-3 lag puds passende. Du skal først give et udkast, som får de næste lag til at sidde mere fast. Så kommer din grovpudsning og til sidst din finpudsning.

Jo flere lag og forskellige tykkelser, du pudser facaden op i, jo mere elastisk bliver overfladen på din facadebeklædning. Det betyder, at den ikke revner. 

Tyndt lag

Skal murstenene kunne anes bag pudsen? Så skal du lave en tyndpuds. Det gør du med enten 1) sækkeskuring, 2) vandskuring, 3) beraping eller 4) filtsning.

Farvet puds 

Du kan bruge indfarvet puds til at give dit hus en farve med. Der er flere metoder til dette og det afhænger af din smag, om det skal være en finkornet og ens overflade eller den skal være grovere og med struktur. Dog skal du huske på, at det farvede puds gør det besværligt at udbedre revner og skader i din facadebeklædning, uden at det kan ses. 

Kan du selv pudse facaden? 

Det er muligt selv at pudse facaden. Dog er det svært, og du kan risikere at lave store fejl, der resulterer i skader. For at undgå dette er det en god idé at få professionel hjælp. Sådan sikrer du, at facaden får et jævnt og ensartet udseende. Du undgår også revner, fugtskader og afskalninger – hvilke kan være svære at udbedre, når skaden først er sket. Foruden dette er det også vigtigt at bruge den korrekte mørtel, påføre det rigtige antal lag til facaden og den optimale tykkelse – alt sammen i den rette rækkefølge. Alt i alt er der mange ting ved det konkrete hus og materialerne, der kan gøre det svært for en ikke-professionel person at pudse facaden.

Pudset facadebeklædning – hvad koster det?

100.000 kr. kan det hurtigt koste, hvis det drejer sig om en bolig i typisk parcelhus størrelse. Det kan koste det dobbelte, hvis facaden først skal renses.  

Hvor længe holder en pudset facadebeklædning? 

En facade, der bliver udført korrekt og løbende vedligeholdt, kan holde i adskillige hundrede år.

Hvilke fordele er der ved at bruge puds?

• Det er en løsning, der kan give nyt liv til dit hus
• Du kan bruge puds til at reparere mindre skader på dit ældre hus
• Løsningen er god, når dit hus skal males
• Problemer med murbier kan løses

Hvilke ulemper har en pudset facade? 

• Det kræver en hel del vedligeholdelse
• Løsningen gør det svært at reparere muren inde bag ved
• En pudset facade er følsom over for stød, ridser og slag
• Fugtskader ses tydeligt
• Pudset er ikke let at fjerne igen, skulle man fortryde
• Lapning af skader er svære at få flotte uden farveforskelle

Sådan maler du en pudset facade 

Du skal overveje det grundigt, inden du går i gang med at male en pudset facade. Forkert malerbehandling kan give store fugtskader i facadebeklædningen, og disse er både svære og dyre at rette op på. Det er derfor meget fornuftigt at få en murer til at rådgive dig, omkring hvordan facaden er pudset. Det kan f.eks. være med cementmørtel eller kalkmørtel, og det er yderst afgørende for, hvordan facaden bør males, og med hvilken facademaling. Nogle produkter kan ikke bruges på en kalkpudsning – det er f.eks. cementpulver- og silikatmaling. Er den cementpudset, må du aldrig male med produkter, der er kalkbaserede.  

En anden vigtig ting er at vælge en diffusionsåben facademaling. Denne tillader nemlig, at fugten kan trænge ud og ind af overfladen. Bruges en tæt malerbehandling, vil det lukke hele overfladen, og så vil der let kunne opstå fugtskader i muren. Det vil også kunne give grimme afskalninger og frostsprængninger. Dog vil du på trods af den diffusionsåbne maling, heller aldrig kunne være på den sikre side. Nogle malingtyper har en mindre diffusionsåbenhed end andre. Males der i flere lag med en maling, der er mindre diffusionsåben, kan du det også resultere i, at du får lukket overfladen for meget til. 

Drejer det sig om en facadebeklædning, der i forvejen er malet, bør du undersøge, hvilket produkt der er malet med. Hvis det er muligt, bør du fortsætte med at male med dette – for at opnå den længste levetid.  

Hvor meget vedligeholdelse kræver en pudset facade? 

Puds er meget sart og har let ved at skalle af, revne eller få huller. Derfor skal du løbende være opmærksom på, om der kommer skader og i så fald reparere dem med det samme. Det er bedst for bygningen, og så er det billigst for dig. Hvis skaderne vokser, risikerer du fugtskader, der kan føre til råd eller svamp på din facadebeklædning.

Puds, der revner og skaller, er ikke kun et æstetisk problem. Det gør det lettere for fugten at trænge ind og svære for den at fordampe. Det kan ikke blot lede til råd og svamp, men også frostsprængninger i dine mursten. 

Du reparerer det ved at fjerne det løse puds og påføre et nyt og jævnt lag puds. Ved et større areal er den en god idé at hyre en murer til at hjælpe.

Du bør, udover løbende at undersøge pudsets tilstand, også overfladebehandle facaden med 5-10 års mellemrum.  

  

Mursten og tegl

Mursten, også kendt som tegl, er det foretrukne materiale til beklædning af facader i Danmark. Det anses for mange som værende et dansk og traditionelt kvalitetsmateriale med et tidløst udseende. 95% af alle enfamilieshuse er rent faktisk bygget med mursten. Materialet gør sig derfor ikke specielt bemærket i villakvarteret, men passer godt ind overalt rent arkitektonisk. Murstenshuse holder i adskillige hundrede år uden den store vedligeholdelse. 

Hvad laves mursten af? 

Mursten bliver lavet af ler, hvilket der findes utrolig meget af i den danske undergrund. Den mørtel, der bruges mellem murstenene, er en sammensætning af 1) vand, 2) grus, 3) cement og 4) kalk.  

Hvor store er mursten?

Den mest almindelige størrelses mursten er 22,8 cm lang, 10,8 cm bred og 5,4 cm høj. Der findes dog i dag et væld af mursten i forskellige størrelser. 

Hvor længe holder en facadebeklædning i mursten?

Det er uden tvivl den type facade, der holder længst. Den holder i adskillige hundrede år – og der findes faktisk bygninger i mursten, der har stået i mere end 1000 år.

Hvad koster det at opføre en murstensfacade?  

Det er det billigste materialevalg til din facadebeklædning. Det koster mellem 2 kr. og 30 kr. pr. mursten. Drejer det sig om mursten med normale mål, skal du give mellem 150 kr. og 2000 kr. pr. kvadratmeter. 

Findes der flere varianter af mursten til din facade?

Der findes et væld af murstenstyper. Typisk er de røde eller gule.

Skal dit hus personliggøres yderligere? Så kan du vælge mellem utrolig mange andre typer mursten. Der findes i dag mursten i omkring 200 forskellige nuancer. Mørtlen kan også købes i flere farver.  

Murstenene kan også brændes for at skabe yderligere variation i nuancerne på dem.  

Fordele ved at bruge mursten til facadebeklædning  

• Utrolig lang holdbarhed
• Giver dig et godt indeklima
• Er hårdfør overfor fugt og råd
• Isolerer godt i forhold til både lyd og temperatur
• Skal ikke vedligeholdes særlig meget
• Er modstandsdygtigt overfor vejr og vind
• Et materiale med stor genanvendelighed
• Brandsikre
• Nemme at reparere
• Tidløst udseende  

Ulemper ved facadebeklædning med mursten 

• Der er risiko for frostsprængning
• Algevækst kan forekomme
• Materialet giver risiko for mos
• Der er også risiko for murbier
• Nedbrydning af fugerne kan med tiden ske
• Omkostningen er i den høje ende
• Ens mursten til renovering kan være svære at finde
• Opførelsen tager længere tid
• Det er et tungt materiale
• Materialet er ikke så livligt

Er min facadebeklædning i mursten bæredygtig? 

95 % af en murstensfacade kan rent faktisk bruges igen, efter det gamle hus er revet ned. Det er derfor et materialevalg med stor genanvendelighed. Det eneste der skal til, er at murstenene skal renses for mørtlen. De kan også nedbrydes og blive brugt som fyld til nye veje. 

Mursten er desuden også en del af en utrolig lang byggetradition i Danmark. De har et tidløst udseende, og så skifter farven på mursten altså ikke med tiden – den får blot lidt patina. På den lange bane får din facadebeklædning i mursten ikke noget slidt udseende – og det er derfor også et æstetisk bæredygtigt valg.  

Fremtidens klima forventes at blive mere ekstremt. Med langt mere regn, vind og højere temperaturer. Murstenshuset vil være modstandsdygtigt overfor dette, da det langsomt optager og afgiver varme. Murstenene får også mange grønne point, idet de har en lang holdbarhed, et lavt vedligeholdelsesniveau og at de skaber et godt indeklima. Det sidste skyldes, murstenens evne til at optage og afgive både damp og fugt, fra personerne i huset, uden at murværket og facadebeklædningen tager skade.  

Det eneste minus i forhold til bæredygtighed er, at det kræver et højt energiforbrug at fremstille mursten. De brændes nemlig under meget høje temperaturer – omkring 1050 grader. 

Skal en murstensfacade vedligeholdes? 

Den kræver nærmest ingen vedligeholdelse. Dog skal du være opmærksom på, at mursten og fugerne imellem dem kan revne eller få frostskader. Det er dog let for en murer at skifte murstenen ud med en ny. Dit murværk kan også få mos og alger, hvis det ikke får særlig meget sol i løbet af dagen. Det kræver dog bare, at du vasker det af med vand.  

  

Fibercement (Eternit) 

Fibercementen anses af mange som et kedeligt materiale til facaden – et der typisk bruges ved industrihaller og kontorbygninger. Men det kan faktisk bruges til at opføre nytænkende facader og spændende former. Idét det minimalistiske og vedligeholdelsesfrie materiale fås i plader i alskens farver. Samtidig er fibercementen et billigt materiale at bruge til facadebeklædning – både i forhold til indkøb og montering af det.

Fibercement – hvad er det lavet af? 

Materialet er produceret med 1) Cement, 2) kalk, 3) vand og 4) fibre fra plast og planter. Disse fibre er med til at give materialet bedre fleksibilitet og forlænger også dets levetid. I Danmark kan du købe fibercement af mærkerne Cembrit, Equitone og Cedral. 

Skal du vedligeholde en facade i fibercement?  

Materialet kræver ikke speciel meget vedligeholdelse. Du skal dog som ved andre materialer rengøre en facade i fibercement, hvis der kommer alger, mos eller svampe derpå. Du kan ligeledes også vaske overfladen af facadebeklædningen med sæbevand for at holde den ren for spindelvæv og snavs.  

Undersøg også din facade én gang årligt for at tjekke, at pladerne stadig er godt fastmonteret.

Hvor lang levetid har en facade i fibercement?

Du kan forvente, at facaden holder i ca. 50 år. Dog skal du have i mente, at producenterne typisk kun giver 15 års garanti på materialet.

Fibercement giver dig mange muligheder 

Det er et utrolig let materiale. Hvilket betyder, at det kan benyttes på samme måde som træ til din facadebeklædning.  

Pladerne fremstilles i mange udformninger og nuancer. Det giver dig stor mulighed for at sætte dit helt eget præg på din facadebeklædning og skabe et personligt udtryk. 

Typisk er pladerne kvadratiske eller rektangulære. De bruges almindeligvis i farver som hvid, grå eller sort. Netop derfor er fibercementpladerne blevet opfanget som et simpelt, rustikt og minimalistisk materiale – ofte brugt til facadebeklædning hos virksomheder. 

De rustikke, simple og minimalistiske fibercementplader giver facaden et endnu flottere udseende, når de kombineres med f.eks. mursten eller træ. Mikset af materialer kan give interessante former og skabe en kontrast, der gør facaden mere æstetisk at se på. 

Du kan også købe fibercementplader, der er helt glatte og har en struktur, der ligner træ. De er et smart alternativ til at skulle vedligeholde en træfacade – og du får stadig det flotte trælook. Dog skal du huske på, at fibercement ikke får samme patina og flotte ældning, som træet gør.

Er det bæredygtig at opføre en facadebeklædning med fibercement? 

Fibercementplader er produceret med naturlige materialer, der alle forekommer i Danmark. Derudover kræver de ikke vedligeholdelse med hverken imprægnering, kemikalier eller lignende – materialet holder sig selv. Dog er det en ulempe i forhold til bæredygtighed, at pladen af fibercement ikke kan repareres, men skal udskiftes. Det er heller ikke et materiale, der bliver pænere over tiden. Derfor kan levetiden godt være kortere, når man ser på det udseendemæssige – og typisk vil materialet blive skiftet, før den reelle tekniske holdbarhed er brugt op.

Indeholder fibercement asbest? 

Kort sagt: nej! Fibercement har udelukkende fået et dårligt ry som facadebeklædning, fordi det af mange sættes i forbindelse med eternitplader. Disse blev for mange år siden blev frarådet at bruge pga. deres indhold af asbest, som er yderst sundhedsskadeligt. Fibercement har dog ikke været produceret med asbest siden 1987. I dag bruger man fibre af plastik og cellulose til at fremstille det med. Husk dog at være opmærksom på, at gammel eternittage kan indeholde asbest.

Fordele ved at bruge fibercement som facadebeklædning  

• Er tilgængeligt i adskillige former og farver
• Materialet er forholdsvis billigt
• Det er et tyndt og let materiale
• Men også stærkt
• Fibercement er kunstigt og rådner ikke
• Det kan ikke brænde
• Det tåler vind og vejr
• Pladerne er lette at montere 

Ulemper ved en fibercementfacade 

• Du kan ikke udbedre skader i en fibercementplade, men skal udskifte den med en hel ny plade, hvis uheldet er ude
• Malingen kan skalle af med tiden
• Materialet får ikke patina og bliver ikke flottere over tiden 

 

Træ 

En træfacade forbindes ofte med danske sommerhuse eller rødmalede træhuse i Sverige. Men træ kan faktisk bruges til mere end det. Det er et smukt naturmateriale med et væld af arkitektoniske egenskaber. Desuden er det både nemt og billigt at arbejde med. Dog skal du være indstillet på, at træfacaden kræver megen vedligeholdelse.

Derfor skal du vælge træbeklædning til dit hus 

Hvis du vælger facadebeklædning i træ, får du uanede muligheder for at bruge mønstre, teksturer, nuancer og stilarter. Træ skaber alt fra en hyggelige hyttefornemmelse til moderne arkitektur med rene linjer. Har du hænderne skruet godt på, så kan du faktisk beklæde huset med træ helt selv – uden at hyre professionelle til opgaven.

Hvilke træsorter kan bruges til facaden?

Du finder et utal af flotte træsorter til din facadebeklædning. De varierer dog meget i holdbarhed og pris. Du kan få træ, der er mere velegnet end andre typer. Derfor bør du sætte dig godt ind i træsorterne og hvad de kan, inden du beslutter dig for træet til din facade. 

Fyr – kernen fra denne træsort er, med sin høje holdbarhed og fugtafvisende egenskaber, ideel som facadebeklædning. Træets ydre del har dog ikke de samme fordelagtige egenskaber. Derfor skal du vælge træ, der kommer fra fyrtræets inderste kerne. Desuden skal din facade med fyrretræ også vedligeholdes med en beskyttende overfladebehandling.

Gran – med en lukket cellestruktur er træsorten gran effektiv til at holde på vand, men også afholde fugt udefra (f.eks. regn) fra at trænge ind. Gran er en træsort, der både er robust og bestandig over for vejret. Derfor er den yderst velegnet til beklædning af facader. Der er dog den ulempe, at den lukkede cellestruktur ikke gør det nemt at imprægnere træet. Denne træsort bliver derfor oftere angrebet af insekter og svampe. Ligesom fyr skal gran også overfladebehandles.  

Eg – denne træsort er et af de mere eksklusive og dyre materialevalg til facadebeklædning. Den bruges derfor typisk kun til rammer om vinduer eller lignende detaljer. Egetræ er en træsort med lang levetid. Det har nemlig et højt indhold af garvestoffer, der er med til at forhindre svamp og råd. Eg har ligesom gran også en lukket cellestruktur, som hindrer indtrængen af vand og dermed fugtskader. 

Lærk – er en træsort med højt indhold af harpiks. Det bidrager til en lang levetid. Det er i træets kerne, at harpiksen findes, og derfor er det vigtigt at vælge brædder fra kernetræ og ikke ydre lag. Her i Danmark er det typisk den sibiriske og langsomvoksende lærk, der bruges til facader. I denne type finder du et meget højt harpiksindhold og særdeles tætte årringe, som gør træet meget modstandsdygtig i forhold til råd. 

Cedertræ – er en dyrere, men meget brugt facadebeklædning. Den patinerer med tiden og får en flot sølvgrå farve. Det er en træsort med et højt fenolindhold, der yder beskyttelse til træet overfor både svamp og råd.  

Teaktræ – er mest kendt fra 1960’ernes møbler med sin utrolige fine mørkebrune nuance. Materialet kan, selvom det er dyrt, også bruges til facadebeklædning. Teaktræet besidder et højt olieindhold, som giver det en lang levetid. Teak kan faktisk stå i op mod 25 år uden at blive overfladebehandlet.

Hvor lang levetid har træbeklædning? 

Levetid på din træfacade afhænger af flere faktorer: 1) træsort, 2) overfladebehandling, 3) løbende vedligehold og 4) hvor meget facaden udsættes for vind og vejr. Kun teak og cedertræ kan benyttes, uden at det bliver behandlet. Enhver anden træsort bliver nedbrudt af vejret og skal derfor behandles med træbeskyttelse eller maling. Sørger du for at udføre den rette behandling, kan dit hus med træbeklædning stå i hundredvis af år. Et tagudhæng gør, at facaden ikke er så udsat. Du bør også undgå, at træet får direkte kontakt med jorden.

Skal du vælge trykimprægneret træ til din facadebeklædning? 

Du kan købe træ, der allerede er imprægneret via kemikalier, der øger træets levetid. Denne imprægnering er: 1) udført med tryk og vakuum, 2) træet er typisk fyrretræ og 3) der er almindeligvis brugt midler med kobberbasering.

Det giver god mening at bruge denne slags trykimprægnerede træ, når der er stor risiko for, at træet vil blive nedbrudt. Det kunne f.eks. være, hvis træet er placeret tæt på jorden eller der nemt kan trænge fugt ind i træet.

Er en facadebeklædning i træ et bæredygtigt valg? 

Idét træ vokser naturligt og fordi det er en ressource, der hele tiden fornys, er det som udgangspunkt et bæredygtig materiale. 

Træet nedbrydes også let og kan bruges til at udvinde energi med. Det gør det let at genbruge træet eller komme af med det, når et hus i træ rives ned. På trods af, at træ kræver nogen vedligeholdelse, er det faktisk et materiale med ret lang levetid. 

Et plus er også, at træet bliver smukkere med tiden og er tidløst at se på. Derfor anses det også som bæredygtigt i forhold til det æstetiske.

Negativt set kan det dog påpeges, at det at fælde et træ, fjerner en organisme, der optager CO2 – og herfra går der længe, før træet har vokset sig stort igen. 

Fordele ved træbeklædning 

• Simpel konstruktion
• Let at montere
• Billigt materiale
• Bæredygtigt valg
• Nemt at udskifte dele af
• Let at male

Ulemper ved facadebeklædning i træ 

• Materialet er følsomt overfor vand, sol og vind
• Stor risiko for skader som følge af svamp, råd og fugt
• Kræver hyppig vedligeholdelse
• Du må ikke bygge træhuse i alle områder (undersøg lokalplanen)
• Kræver dampspærre, der skal monteres korrekt 

Hvordan skal en træfacade vedligeholdes?

Facadebeklædninger i træ bør vedligeholdes efter ca. 3-8 år. Dette skal gøres for både at bibeholde træet flotte udseende, men også for at beskytte det mod udtørring pga. solen, fugt og angreb af insekter eller svampe.

Man behandler typisk træet med grundere og efterfølgende med en behandling af overfladen; det kan være maling eller træolie. 

Hvad koster træbeklædning til dit hus? 

Det er en løsning, der er billigere end andre facadematerialer. Prisen vil dog variere afhængigt af den træsort, du bruger. Teak er dyrest, og cedertræ og eg er også i den eksklusive ende.

Oveni prisen skal du også medregne arbejdstimer og udgifter til løbende vedligeholdelse, som træet kræver en meget af. På den måde får du et mere realistisk prisniveau. 

 

Beton

Beton er det byggemateriale, der bruges mest på verdensplan. Det har dog fået et dårligt ry indenfor boligbyggeri, og det er nok en af årsagerne til, at det sjældent ses i villakvarterne. Beton kan dog sagtens være glamourøst og flot i en facadebeklædning. Og så er det et materiale, der giver dig et utal af muligheder. Det kan formes på alle tænkelige måder – samtidig er det billigt, vedligeholdelsesfrit og yderst holdbart. 

Hvordan fremstilles beton?

Man fremstiller beton ved brug af 1) sand, 2) sten, 3) vand og 4) cement. I cementen er der kalk, sand og vand. Det er derfor et materiale, der primært er fremstillet med naturmaterialer, der er let tilgængelige i næsten hele verden – også i Danmark.  

Betonet tilsættes også et materiale, der kaldes for flyveaske. Det er en form for restprodukt af glas og mindre partikler, som kommer fra kulkraftværkerne. Flyveasken er en vigtig del af betonens fremstilling, da det er et bindemiddel, der også gør betonet nemmere at bearbejde. 

Hvad er betonelementer?  

Du kan købe beton i alverdens former. Det bliver typisk støbt på selve byggepladsen. Men det er også meget normalt, at du indkøber betonelementer som blokke, der allerede er færdigstøbte. Disse kaldes for sandwichelementer. De består af flere lag og kan også have indstøbt isolering, men beton yderst. 

Hvorfor vælge en facadebeklædning i beton? 

Det er det mest brugte materiale på verdensplan – og det er med et godt grundlag. I modsætningen til mursten og træ er beton et mere fleksibel materiale, der kan formes i alverdens faconer. Tænk blot på operahuset i Sydney af Jørn Utzon. Det er betonens meget plastiske evner, der har gjort, at operaen har kunnet få sin ikoniske form med de store skaller.  

Beton er udseendemæssigt meget ærligt og så har det en høj stoflighed. Det er rart at røre ved, og derfor er det også populært som gulv til terrassen eller indendørs. Sådan en løsning er blevet utrolig populær i de senere år.  

Hvad er prisniveauet for en betonfacade?

Den kan både være billig og dyr. Det afhænger af, om huset skal bygges op af forproducerede betonelementer, som er en billig løsning som facadebeklædning, eller hvor vidt der skal specialstøbes beton til særlige udformninger, hvilket koster en hel del mere.

Er beton et bæredygtigt valg?

Beton består af naturlige ingredienser, der er nemme at skaffe. Der bruges derfor ikke omfattende energi eller ressourcer på at udvinde disse. Ovenikøbet kan beton også genbruges og genanvendes. Det skal blot knuses og kan efterfølgende benyttes i fremstillingen af nyt beton eller som grus. Materialet har ligeledes en lang levetid uden stor vedligeholdelse, hvilket også gør beton til et grønt valg. 

Hvor længe holder en facadebeklædning med beton?  

Et hus opført i beton holder op imod 100 år, forudsat det er konstrueret optimalt og bliver vedligeholdt løbende. 

Skal du vedligeholde din facade i beton?

Materialet kræver nærmest ingen vedligeholdelse. Dog er det en god idé at holde øje med det og foretage følgende:

Reparation – ved revner eller andre skader bør du reparere betonfacaden. Det kan dog være svært at udbedre skader på beton, uden at det er synligt efterfølgende, da mørtlen typisk vil få en anden nuance. 

Afvaskning – over tid ændrer facaden udseende. Det er blandt pga. vejret og forurening i luften såvel som alger, svampe osv., der kan vokse på overfladen. Du renser bedst muligt facaden ved at bruge vand og sæbe, mens du skrubber med en blød børste. 

Forebyggende behandling – du kan enten imprægnere eller coate din betonfacade. Der er forskel på de to måder, i hvordan udseendet på overfladen ændrer sig og hvor beskyttet den er mod UV-stråler fra solen. Du bør søge rådgivning fra din arkitekt, leverandør eller anden fagperson, før du coater eller imprægnerer.

• Imprægnering

Facadebeklædninger i beton, der imprægneres, bliver mere modstandsdygtig overfor vind og vejr. Dette kan gøres med flere produkter som silan, voks og siloxan. Når betonens overflade påføres disse materialer, bliver den vandafvisende. Derved får alger og svampe sværere ved at gro der. Imprægnering har dog også sine ulemper, idét det kan forhindre fugt inde i betonen i at komme ud. Overfladen kan derved få nogle knap så pæne skjolder. Der er dog taget højde for denne ulempe i fremstillingen af mange imprægneringsprodukter.

• Coating

I stedet for at trænge helt ind i betonen, ligger coating som et tyndt og ydre lag. Det betyder også, at betonfacaden ikke bliver mørkere. 

Sådan giver du beton et naturlig udtryk

Der er flere måder, hvorpå du kan få beton til at se mere naturligt og flot ud. Du kan f.eks. kombinere det med andre materialer. Beton og træ fungerer særdeles godt sammen, specielt lyse træsorter. Det varme træ og den bløde overflade er en god kontrast til betonens kølige og stærke udseende.

Fordele ved en betonfacade

• Er fleksibelt og kan støbes i alverdens former
• Kan laves i alle nuancer og med strukturer i overfladen
• Kræver stort set ingen vedligeholdelse
• Er et solidt og stærkt materiale, der modstår sol, regn og vind
• Kan holde på både kulde og varme
• Hærdet beton er det samme alle steder
• Det er nemt at bygge et nyt hus af  

Ulemper ved at bruge beton til din facadebeklædning 

• I byer med høj luftforurening bliver det let beskidt og grimt at se på
• Kræver professionel udførsel  

Dengang beton blev populært 

Minimalisme, enkelhed og ingen detaljer. Funktion var i højsæde hos 1920’ernes arkitekter. Derfor blev de nye materialer stål og beton yderst populære. Det var specielt ved den kendte arkitekt Le Corbusier, som har opført adskillige berømte bygningsværker i det populære grå materiale. Tidsånden foreskrev, at boliger ikke længere skulle udvise status og rigdom. De skulle i stedet være ens, funktionelle og bygges i stort opbud, så alle kunne få et hjem. Beton var genialt til at realisere denne opgave med dets enkelhed, uglamourøse fremtoning og lave anskaffelsespris. Det kunne også let fremstilles i store elementer til at bygge ovenpå hinanden. Det gav helt nye muligheder indenfor arkitekter, da man begyndte at kunne bygge op ad – uden at underetagerne blev udsat for pres. Sammenlignet med dets styrke er beton nemlig et utrolig let materiale.

Skifer

Skifer er en utrolig smuk bjergart. Den er robust, finkornet og så har den en lang levetid. En facade i skifer kan stå i over 100 år – ovenikøbet uden den helt store vedligeholdelse fra din side.

Skifer – hvad er det for et materiale?  

Materialet er en bjergart, dvs. sten, som for millioner af år siden blev skabt af aflejret mudder. Skiferens gode egenskab er, at det kan skæres i helt tynde skiver – faktisk i få millimeter men samtidig store plader. Det har gjort materialet utrolig populært at bygge med i tusinder af år. Det har specielt været brugt som tagdækningsmateriale, men er også velegnet til facadebeklædning. 

Hvordan opføres en facadebeklædning med skifer? 

Når man bruger skifer til tage, lægges det med et stort overlæg, så der opnås den nødvendige tæthed. Men ved facadeskifer bruger man kun et mindre overlæg. Derfor er det faktisk billigere pr. m2 at bruge skifer til facade frem for tagbelægning. Det kræver professionel udførsel at lave en skiferfacade. Det anbefales ikke, at du prøver kræfter med at montere den selv. Der er mange faldgruber, f.eks. er det vigtigt at bruge de rigtige skruer og søm, som kun må være af kobber. Ved brug af anden type metal revner skiferen.

Findes skifer i flere varianter? 

Normalt er skifer gråblåt eller sort. Men du kan også finde skifer i grønlige eller rødlige nuancer. Disse afhænger dog af, hvor i verden og fra hvilket stenbrud skiferen kommer fra. Overfladen kan også variere, alt efter måden skiferen er kløvet på og hvordan dens densitet er. 

Materialet er tilgængeligt i glatte plader, men også mere rustikke udgaver, som er de letteste at montere.  

Du finder også kunstig skifer – eternitskifer. Dette materiale er fremstillet af fibercement. Det er billigere end naturlig skifer, men ligner det ikke 100%. 

Hvor lang levetid har en skiferfacade? 

Materialet har en lang levetid, og du kan forvente, at din facadebeklædning holder i over 100 år.  

Hvordan vedligeholdes skifer?  

Skifer er en stenart og et naturligt materiale, derfor et det yderst holdbart og modstandsdygtigt. Din facadebeklædning i skifer kræver ingen vedligehold. Men det kan være en god idé at fjerne alger og mos, hvis det begynder at gro på facaden. Desuden bør du også udskifte revnede skifre.  

Undersøg om din skifer er LNE-testet

Uden at være fagperson er det umuligt at vurdere kvaliteten på skiferen. Derfor bør du altid spørge forhandleren, om den er LNE-testet. Dette er en anerkendt og uvildig test fra Frankrig, der sikrer, at skiferen er frostsikker, af god kvalitet og resistent. Testen bruges af alle fornuftige skiferproducenter.

Fordel ved at bruge skifer til facader  

• Et naturligt materiale
• Et materiale med lang levetid
• Et stærkt og holdbart materiale
• Det kræver stort set ingen vedligeholdelse
• Det optager ikke vand
• Skifer bleges ikke af solen 

Ulemper ved skifer som facadebeklædning 

• Det er et dyrt materiale
• At bygge med det kræver professionel hjælp
• Det er tungt 

Er skifer et bæredygtigt materiale?

Skifer har en utrolig lang levetid, og der skal gøres meget lidt i forhold til vedligeholdelse. Derfor er materialet særdeles miljøvenligt at bruge. I forhold til det bæredygtige tæller det også op, at skifer er et naturligt materiale, der findes mange steder.