Genbrug af mursten: Kend begrænsninger og anvendelsesmuligheder

Gamle produktionsmetoder, den tidligere anvendelse, vejrpåvirkninger og nye byggeteknikker kan betyde begrænsede muligheder for genanvendelse af gamle mursten. F.eks. skal afrensede sten dokumenteres, inden de kan anvendes i nye bygninger, uanset om du køber dem hos en leverandør eller genbruger direkte fra din egen bygningsnedrivning.

Af Bo Dahl Andersson

Selvom tegl og mursten er det samme materiale i dag som i middelalderen, har produktionsmetoderne og byggeteknikken ændret sig. Derfor er det ikke helt ligetil at genbruge brugte mursten – heller ikke selvom de stammer fra dit eget nedrivningsprojekt.

”Brænding af mursten foregik tidligere i ringovne, hvor varmepåvirkningen lokalt i ovnen var forskellig. Det gav flere kvaliteter af sten i samme brænding. Det blev der kompenseret for ved håndsortering af stenene, dels ud fra deres placering i ovnen, dels deres udseende. Kendskabet til stenenes kvalitet blev benyttet i opmuringen. Hårdtbrændte, gode sten blev anvendt i facademuren, og de mindre gode inderst i muren”, fortæller Susanne Pouline Svendsen, direktør i Fonden BYG-ERFA, der har udgivet erfaringsbladet ’Genbrug af mursten – begrænsninger og anvendelsesmuligheder’. Bladet er forfattet af ingeniør Abelone Køster faglig leder, Murværk, på Teknologisk Institut.

Hvis der ikke er foreskrevet særlige tiltag for selektiv nedrivning, bliver stenene i dag blandet ved nedrivningen, og de kan ved køb derfor også stamme fra forskellige byggerier. ”Det er derfor, det er vanskeligt at udtage repræsentative prøver til dokumentation”, refererer Susanne Pouline Svendsen fra bladet.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Begrænsninger ved genbrug

De seneste 100 års ændrede byggeteknikker giver sammenholdt med ovenstående begrænsninger ved genbrug af stenene. Bygherren, rådgiveren og entreprenøren må forholde sig kritisk til de begrænsninger og variationer, stenene kan have.

”Da der sjældent kan gennemføres en kvalificeret sortering af stenene fra for- og bagmur, vil kvaliteten set i forhold til holdbarheden være varierende. Selv når sten, der har været anvendt i en formur kan genfindes, er fugt- og frostpåvirkningen hårdere i en ny, isoleret hulmur”, fortæller Susanne Pouline Svendsen.

Omkring 1960 begyndte man at isolere ydervægge, og det ændrede klimaet i formurene kraftigt, så de er koldere og mere fugtige end de massive mure var. Det betyder skærpede krav til frostfastheden af de mursten, der skal genbruges.

Slankere konstruktioner med adskilt for- og bagmur medfører behov for en større bøjningstrækstyrke af murværket. Derfor er der større krav til mørtlens vedhæftning til stenene og styrken, angiver erfaringsbladet.

”Stenenes mureflade har også fået ændrede egenskaber og nedsat sugeevne, der kan give problemer ved opmuringen. Løse mørtelrester kan eksempelvis nedsætte den nye mørtels vedhæftningsstyrke til næsten nul. Det er alvorligt, fordi murværket så ikke hænger sammen, ikke har styrke og ofte heller ikke er tæt over for slagregn”, siger hun og henviser til erfaringsbladet for flere begrænsninger ved genbrug af mursten.

Anvendelse af genbrugssten

Genbrugssten kan indeholde nogen fugt ved levering, og fugtindholdet kan give problemer ved opmuring. Det skal der tages hensyn til ved valg af mørtel. Desuden kan tidligere påvirkninger – som vind og vejr – kan have nedsat stenenes levetid.
Stenene kan under den tidligere anvendelse have optaget salte fra jord, luft eller tøsalte. Saltene forårsager dårlige hærdebetingelser for den ny opmuringsmørtel samt risiko for forvitringer af mursten og mørtelfuge. Desuden kan saltene give udblomstringer og misfarvninger.

Af hensyn til murstenenes varierende holdbarhed bør genbrug derfor begrænses til særligt lave eksponeringsklasser, kaldet MX1 til MX3. Beskyttes murværket konstruktivt, er der langt mindre risiko ved at genbruge mursten.

Eventuelt kan man overveje at kombinere nye og gamle mursten, så de nye mursten anvendes i de mest udsatte positioner, f.eks. murkroner og mure mod syd og vest. Der findes desuden nye mursten, som har samme udseende som gamle mursten. Det kan f.eks. udnyttes ved energirenovering, hvor formuren nedrives, og stenene genbruges delvist til den nye formur, beskriver bladet.

Mindre forvitringer og andre variationer i udseendet, som af æstetiske hensyn ikke kan accepteres i murværk af nye sten, er ofte mindre synlige i murværk af gamle mursten, som allerede har et rustikt udseende med skår etc. En mursten kan godt tåle en vis smuldring eller forvitring i synsfladen, fordi nedbrydningen foregår langsomt. Det får ikke indflydelse på murværkets integritet.

”Men man må regne med, at holdbarheden på de gamle mursten kan være varierende, og acceptere, at et antal sten får skader af frost- eller saltforvitring og skal skiftes. Murværk af genbrugssten må desuden heller ikke overfladebehandles med puds eller tyndpuds, fordi det giver risiko for forvitringer, farveforskelle, revnedannelser og afskalninger”, fortæller Susanne Pouline Svendsen.

Læs mere om husdesign