Valg af facade

Sommerhusets ydervægge har både betydning for husets æstetik udadtil, men også i forhold til funktion og vedligeholdelse. Der kan samtidig være visse restriktioner i dit nybyggerkvarter med klare regler for hvilken type ydervægge, du må vælge. Husk derfor altid at tjekke lokalplanen, da ikke alle typer og farver af sten og træ er tilladt i alle områder. 

I løbet af de seneste årtier har udviklingen af de forskellige murstenstyper nemlig ændret sig markant. Tidligere var det de klassiske røde, gule eller pudsede sten, som man typisk kunne vælge imellem, men udviklingen har taget en stor drejning, og du har i dag et utal af muligheder. 

Men hvilken type mursten bør du vælge og hvorfor? I denne artikel hjælper vi dig igennem de forskellige muligheder til sommerhusets facade.  

Teglsten

Murstenshuse hører under kategorien ‘tunge ydervægge’. Murstensfacaden er stadig blandt de mest anvendte facadetyper i Danmark. En sådan facade kan holde i flere hundrede år, hvis den er opført ordentligt, og samtidig kræver den stort set ingen vedligeholdelse.

Mursten kaldes også for tegl, og er fremstillet af brændt ler. De kan fås i rosa, grå, brune, hvide, røde eller gule nuancer. Det hele kommer an på lersammensætningen og måden, de er brændt på. Desuden er det muligt at genanvende mursten.

Derudover spiller fugefarven også en stor rolle i måden, murstene kommer til udtryk på. Det er derfor vigtigt, at man vælger den rigtige fugefarve til den valgte mursten, da det kan have afgørende betydning for helhedsudtrykket på sommerhuset.

Randers Tegl tilbyder på deres hjemmeside, at man kan gå ind og ændre fugefarven på den mursten, som man har valgt. Derved kan man se helhedsudtrykket på det sommerhus, man er ved at bygge. 

Mursten ikke den billigste løsning, da du skal tænke i både skalmur, bagmur og isolering. Dog har mursten en utrolig lang holdbarhed, hvilket gør, at det er en god finansering på lang sigt. Derudover er mursten også brandsikre, de rådner ikke, og de holder godt i det danske klima. 

Gasbeton

Gasbeton hører under kategorien ‘let facade’. Facader af gasbeton blev populære herhjemme i starten af 1950’erne, hvor man ofte lod betonblokkene være synlige – i modsætning til i dag, hvor de typisk bliver pudset op. Fra omkring år 2000 fik gasbetonblokkene en genfødsel, idet at der blev udviklet en ny type, som lever op til nye krav til blandt andet isolering. 

Blokkene er elsket af mange, da de fungerer som byggeklodser, der limes sammen, hvilket gør dem lette at bygge med. Desuden kan blokkene genanvendes, og de udgør både indervæg, isolering og ydervæg i én.

En mur af gasbeton har stort set ingen kuldebroer, beskytter mod råd, og er samtidig god til et energivenligt byggeri. Det vigtigste for en gasbetonmur er den rigtige overfladebehandling.

Gasbetonblokkene er relativt billige både som produkt og i forbindelse med montering.  

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Træbeklædning

Træbeklædning hører under kategorien ‘lette ydervægge’. Træbeklædte huse får mange til at tænke på norsk og svensk arkitektur.

Der er mange muligheder, når du vælger en træbeklædning. Her kan blandt andet nævnes; råt træ, malet træ eller store bjælkesommerhuse. De store bjælkehuse kræver dog lidt ekstra, og må derfor betegnes som en tung facade. 

Selvom træet er flot, så kræver det en del vedligeholdelse for, at det ikke rådner eller forgår. Man sætter typisk træet på et træskelet, som isoleres, og indvendigt beklædes med gipsplader. 

Der er stor forskel på prisniveauet alt efter, hvilken type træ du vælger. De spænder fra trykimprægnerede plader til ædeltræ. 

Du kan også vælge at beklæde dele af dit sommerhus med en træfacade og resten med mursten.

Læs også: Tænk bæredygtighed ind i dit sommerhus

Fibercement

Fibercement hører under kategorien ‘let facade’. Fibercementpladerne, også kaldet eternitplader, er elsket af arkitekter, da de giver en unik mulighed for at præge og lege med husets overflade.

Førhen var pladerne udskældte, fordi de indeholdt asbest, men siden det blev forbudt i 1987, har pladerne ikke været sundhedsskadelige.

Ofte ses pladerne i kombination med for eksempel træ eller tegl, men de kan også bruges til at beklæde en hel facade med.

Pladerne kræver ikke særlig meget vedligeholdelse, men blot en afrensning af og til. De anvendes på samme måde som træbeklædning. For eksempel kan du beklæde en stålkonstruktion med pladerne og få en meget tynd ydermur, som stadig lever fuldt op til isoleringskravene. En sådan mur kan være helt ned til 31 centimeter, mens en mur af mursten er 41 centimeter.

Materialet kan ikke brænde, det rådner ikke, og det er meget let at arbejde med. Derudover er materialet ret billigt, alt efter hvilken type plade du vælger. Arbejdslønnen er samtidig overkommelig, da pladerne er lette at montere. 

Optimering af materialer

Først de seneste år er der kommet lige så meget fokus på ydervæggens æstetik som dens funktion. Funktionen er samtidig blevet mere avanceret i forhold til materialer og energikrav.

”Der er generelt sket en udvikling med nye materialer og andre sammensætninger af materialer. Ydermere er der sket en skærpelse af energikrav med en forøgelse af isoleringstykkelser. Der er udviklet en del nye materialer, og der arbejdes i dag med murværk, beton, træ, tyndpladeprofiler og puds. De sammensættes på forskellige måder, og fremstår dermed visuelt anderledes. Det er dog stadig i høj grad de energimæssige og brandmæssige krav, der er afgørende,” fortæller bygningskonstruktør Hans Elming, der driver virksomheden Elming Byggerådgivning samt underviser på VIA University College.

Krav til varmetab og brandkrav

Hans Elming fremhæver, at der især stilles krav til varmetab og brandkrav i det danske klima. Det handler blandt andet om isoleringen af husene og materialevalget til eksempelvis vægge.

Bygningsreglementet har udgivet pjecen om brandsikring af byggeri, og kravene er blandt andet, at væggene skal forhindre spredning af ild og røg i den tid, som det tager at evakuere sommerhuset. Ligeledes skal alle overflader udføres, så de ikke bidrager til spredning af brand.

I forhold til væggene kan det blandt dreje sig om beklædning, der er brandhæmmende. I forhold til varmetab beregnes sommerhusets U-værdi, hvilket handler om, hvor meget varme, der trænger ud igennem én kvadratmeter af konstruktionen ved en temperaturforskel på én grad af den udvendige og indvendige side af konstruktionsdelen. Her spiller isolering og materialer især ind.

De moderne lavenergi- og passivsommerhuse har stort set intet varmetab, og her spiller måden hvorpå væggene er konstrueret ind. I Bygningsreglementet er der visse krav til energiforbrug, og i forhold til huse, som er bygget efter 2010, er der helt specifikke individualiserede regler.

Læs også: 15 gode råd til at bygge nyt sommerhus

Gode overvejelser

”Inden du tager beslutningen om, hvilken type ydervæg du skal vælge, er det en god idé at opstille en vægtning indeholdende: vedligehold, økonomi, bygbarhed, æstetik. Ud fra den vægtning kan du vurdere, hvad der hænger bedst sammen, men i Danmark er der især tradition for at bygge vægge af murværk,” siger Hans Elming.

Som med meget andet med dit nybyggerprojekt handler det om en vurdering af personlige forhold, smag og funktion – også i forhold til hvor du kan spare, og hvor du skal lægge de større poster i projektet.

Genrelt skal du dog ikke spare på sommerhusets bærende skelet, men derfor kan du godt spare på, om stenene for eksempel er håndlavede eller maskinproducerede. Husk også altid at spørge en rådgiver til råds.

”Bygherrens ønsker og krav skal indarbejdes i den endelige løsning. Men som udgangspunkt bør man som rådgiver foreslå kendte og afprøvede løsninger,” siger Hans Elming.

Derfor kan man sagtens lege med både materialer og udseende, da der er et væld af muligheder i dag.

”I dag bygges der en del med nye former, farver og udtryk af mursten og fugefarver, og enkelte teglværker eksperimenterer med andre murstensmål. Desuden er præfabrikerede træelementer så småt ved at vinde frem,” siger Hans Elming.

Læs mere om byg sommerhus