Gulvet skaber personlighed i rummet
Når vi vælger materialer til vores gulve, så giver vi ofte komforten førsteprioritet. Et velvalgt gulv skal både være smukt og behageligt at gå på – men det skal også passe til rummets funktionalitet og være nemt at vedligeholde.
Trends inden for gulve skifter ikke så hurtigt, af gode grunde. Det er både dyrt og besværligt at skifte de fleste gulvtyper. Alligevel kommer der hele tiden nye materialer, nye farver og nye kombinationsmuligheder, der er med til at forandre den måde, vi traditionelt ser på gulve på.
Og selvom fokus fortsat er på komfort i tæt samspil med funktionalitet enkelhed og naturlighed, så bliver mulighederne for at skabe et unikt og personlig udtryk stadig større og større.
Det naturlige look er stadig populært. Dog gerne med en twist, hvor der benyttes ultra-bredde gulvbrædder, enorme fliser eller mere dekorative og geometriske mønstre.
Udvalget af materialer, der er udviklet teknologisk, og som har et udseende, der ligger meget tæt på naturligt træ og sten, vinder også mere og mere indpas i vores valg af gulve. Samtidig ser vi en tilbagekomst af materialer som kork – naturligvis i nye udformninger.
Er du til det enkle, er der mulighed for at tilføje nye detaljer til din indretningsstil, som for eksempel at kombinere flere materialer eller føje forskellige toner i samme rum sammen. Kort sagt så er det i dag muligt at udnytte gulvet langt mere frit i indretningen af de enkelte rum, fordi du kan lege med forskellige former, farver og materialer og skabe et helt personligt og unikt resultat.
Kombinationen af flere gulvtyper og gulvmaterialer
Kreative overgange Kombinationen af flere gulvtyper og gulvmaterialer i et rum skaber et unikt udtryk. Det kan være en kombination af to komplementerende materialer som træ og maling, fliser og træ eller lignende.
Egetræs-inspireret fliser
Bring træets æstetik i spil og få glæden af de praktiske fordele, der er forbundet med fliser. MARAZZI VERO.
Vintagegulve
Den slidte gulvstil er stadig på populær. De bæredygtige linoleumsfliser medvirker til et sundere indeklima. FORBO MARMOLEUM.
Rustikke fliser
Inspireret af et råt, industrielt look og med et metallisk udseende. Oxiderede overflader giver indtryk af smukt forfald. HEMISPHERE.
Terrazzo
Den klassiske terrazzo er tilbage! Det traditionelle, stilfulde Venedig-look kan opnås med terrazzo effektfliser, der har store iøjnefaldende skår mod en dyb grå baggrund. MANDARIN STONE.
Patchwork fliser
Det individuelle look er i fokus som aldrig før. En voksende gulvtrend er patchwork eller mix’n’match-fliser. TANGLE ORNAMENTA.
Spændende dynamik
Et design, der genfortolker den klassiske modulærteknik fra 1950’erne med en finish, der ændrer sig alt efter, hvordan lyset falder. NOBLE TARKETT.
Hvad synes du om denne artikel?
Gode råd og leverandøranbefalinger