[rank_math_breadcrumb]

Gode råd inden du vælger køkken

Der er nogle forskellige forhold man skal tage højde for, inden man vælger nyt køkken herunder belysning, vasken, madværkstedet og arbejdszoner.

Belysningen

Lys i køkkenet betyder mere, end du lige tror, og du skal også her indtænke de forskellige zoner. Der skal være både almen belysning og decideret arbejdsbelysning. Tænk både over det æstetiske, men også hvordan lyset falder ned over arbejdspladserne når du planlægger indretning af dit køkken. Lyset må for eksempel ikke kunne reflektere og blænde i blanke overflader. Den almene belysning kan kaste lys ind i skabene.

Madværkstedet

Hvis du går meget op i madlavning, råvarer og gastronomi, skal du vælge et madværksted køkken, som er inspireret af restaurationskøkkener.

Her må redskaber, gryder og pander gerne være synlige på åbne hylder, og det har typisk et mere råt udtryk med materialer, der kan tåle noget. Derfor kan det godt være æstetisk, men det kommer ikke i første række – det gør funktionaliteten. Madværkstedet kan både være en del af et åbent køkken-al- rum eller et lukket gammeldags køkken. Du skal vælge madværkstedet, hvis du går op i madlavning. Du skal derimod fravælge madværkstedet hvis dine timer ikke bliver brugt i køkkenet.

Arbejdszoner

Hvis dit køkken skal fungere optimalt, så tænk over, hvordan du vil bruge det. Det er altid en god idé at få hjælp af en køkkenarkitekt eller et køkkenfirma, men hav noget i tankerne på forhånd. Du kan opdele de forskellige arbejdszoner i ”opbevaring”, der inkluderer køleskab, fryser og andet madopbevaring. Så er der ”opvask” med opvaskemaskine og hånd- vask samt mulighed for at rense grøntsager og ”madlavning” med ovn, kogeplader og måske kaffemaskinen med videre. Den sidste zone, som mange glemmer er ”tilberedning”, hvor du skal have plads til at hakke, skære, smøre og så videre.

Vasken

Ifølge Forbrugerstyrelsen måler en funktionel køkkenvask mindst 45 centimeter på den ene led, og den skal helst ikke være mere end 14 centimeter dyb. Desuden er det en rigtig god idé at placere vasken så langt fremme mod bordets forkant, som det er muligt, da det giver den bedste arbejdsstilling. Tænk også over, om du skal vaske større bradepander af, så skal den helst matche deres størrelse.

En væsentlig del af dit nye køkken er, hvordan du inddeler og indretter det. Derfor skal der både tænkes zoner, mål, lys og stikkontakter med videre ind i din indretning af dit nye køkken.

Hvor mange skabe skal du have og hvor mange skuffer? Hvor skal der være strøm og hvor mange stikkontakter? Tænk også over køkkenets forskellige zoner, og hvordan de passer sammen med elementerne og den generelle ind- retning af dit køkken.

Optimale arbejdszoner

Hvis dit køkken skal fungere optimalt, så tænk over, hvordan du vil bruge det. Det er altid en god idé at få hjælp af en køkkenarkitekt eller et køkkenfirma, men hav noget i tankerne på forhånd. Du kan opdele de forskellige arbejdszoner i ”opbevaring”, der inkluderer køleskab, fryser og andet madopbevaring. Så er der ”opvask” med opvaskemaskine og håndvask samt mulighed for at rense grøntsager og ”madlavning” med ovn, kogeplader og måske kaffemaskinen med videre.

Den sidste zone, som mange glemmer er ”tilberedning”, hvor du skal have plads til at hakke, skære, smøre og så videre. Tænk samtidig i, hvordan dit køkken skal placeres.

Skal det være et lige køkken, der ud- nytter pladsen, et parallelt køkken, med masser af arbejdspladser på begge sider, et L-formet køkken, der er optimal til at udnytte et hjørne eller for eksempel et U-formet køkken, der giver bedst mulig plads. Mulighederne er mange.

Stort køkken med fokus på madlavning

Regler og anbefalede mål

I Bygningsreglementet står der, at der skal være ”fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 meter. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. Er to rækker inventar anbragt parallelt, eller skal der være plads til, at flere personer kan færdes og arbejde uden at være i vejen for hinanden, her bør den fri afstand være mindst 1,2 meter.” Og en lille detalje er, at med 5 centimeter mellem skab og vask, sikrer du, at lågerne kan åbnes helt op.

Forbrugerstyrelsen anbefaler desuden, at tilberedningspladsen er mindst 1 meter bred, men gerne mere, og er der kun én tilberedningsplads, skal den helst være 1,2 meter.På begge sider af kogepladsen, skal der helst være 40 centi- meter til frastillingsplads, og der skal helst være mindst 50 centimeter op til emhætten, hvis der er tale om et gas- komfur.

Vær desuden opmærksom på, at emhætten har udsugning til det fri – hvilket er et krav i al nybyggeri. På begge sider af vasken anbefales det at have 60 cen- timeter ledig frastillingsplads. Ved siden af køleskabet er det praktisk, hvis der afsættes 80-120 centimeter fri bordplads, så kan området også bruges til ekstra arbejdsplads. Bordhøjden bør være mellem 85 og 95 centimeter, da denne højde matcher flest mulige.

Den rette belysning

Lys i køkkenet betyder mere, end du lige tror, og du skal også her indtænke de forskellige zoner. Der skal være både almen belysning og decideret arbejdsbelysning. Tænk både over det æstetiske, men også hvordan lyset falder ned over arbejdspladserne når du planlæg- ger indretning af dit køkken. Lyset må for eksempel ikke kunne reflektere og blænde i blanke overflader. Den almene belysning kan kaste lys ind i skabene.

Indretning af stikkontakter

En af de væsentligste elementer i dit køkken er faktisk strøm. Tænk derfor strøm ind i din indretning af dit køkken, da der formentlig er rigtig mange maskiner i dit køkken, som har brug for strøm. Sikkerhedsstyrelsen og stærkstrømsbekendtgørelsen har fastsat, at der skal være mindst 3 stikkontakter i køkkenets faste elinstallation samt i en ved kogenichen, men det er langt fra nok i praksis.

Stikkontakter i køkken

Desuden skal stikkontakterne fordeles på to forskellige sikringsgrupper. Samtidig tæller kontakter til for eksempelkøleskab og ovn ikke med i de 3 tre kontakter.

I dag findes der flere smarte løsninger på stikkontakter, hvor de for eksempel er integreret i bordpladen, gemt i skabet el- ler lignende. Invitas bud på en integreret stikkontakt er ideel til opladning af eksempelvis telefon, eller hvis du bare ikke vil være afhængig af, at stikkene altid skal være inde ved væggen.

Køkkendesign og funktion

Først og fremmest skal du vælge, hvor centralt i boligen køkkenet skal være. Hvilket designmæssigt udtryk passer til resten af boligen , og hvordan skal det fungere rent praktisk i hverdagen. Overordnet set er der 2 stilarter, der bør være i forlængelse af husets arkitektur

Landkøkken – Romantik og et klas- sisk design er det mest kendetegnende ved et landkøkken, der ofte byder på mange detaljer, træ og bløde former. Der er samtidig noget meget rustikt over denne type af køkkener, som ofte har praktiske træbordplader, og ord som charme og hygge er ofte nævnt i samme sætning som landkøk- kenet.

Der er dog forskel på forskellige landes landkøkken alt efter, om der er tale om engelsk, fransk eller nordisk land- køkken. Ofte afspejler landkøkkenets type landets kultur.

Du kan derfor søge inspiration i de forskellige landkøkkener og kombinere mulighederne i dit køkken. For eksempel har det skandinaviske landkøkken fokus på naturlighed og mange træelementer, mens det sydlandske er mere varmt i farverne, mere afslappet og rustikt. Det franske landkøkken er en del mere detaljerigt og ”pyntet” end det skandinaviske med for eksempel udskæringer, ornamenterede fliser.

Der er ofte brugt tunge materialer som sten og marmor, og farverne er beige, jordfarver og pastel nuancer.

Du skal vælge et landkøkken, hvis du generelt er til et mere detaljeret hjem med fyldningsdøre og buede vægge, og du gerne indretter dig antikt med organiske former og mange detaljer, og generelt er typen, der elsker stearinlyshygge, tæpper og puder. I landkøkkenet udstiller du også gerne dit porcelæn på åbne hylder i stedet for at gemme det væk.

Lækkert og moderne landkøkken

Minimalisme – Det minimalistiske køkken er meget trendy i de fleste nybyggede hjem. Det handler om så få detaljer som muligt. Låger uden udskæringer, grebsfri skabe og låger samt så meget af køkkenudstyret som muligt er skjult bag samme låger, så gæster kan have svært ved at gætte, bag hvilken låge køleskabet er, og om du åbner skabet til opvaskemaskinen eller skraldespanden. Ja selv kaffemaskinen og mikroovnen har sit eget skjulte aflukke.

Inspiration til denne type køkken kan findes i det nordiske eller det italienske køkken, da det typisk er her du finder det minimalistiske design. Der er dog også tydelige forskelle på de to lande i forhold til især farver og trætyper. Den nordiske minimalisme er ofte hvidma- let eller i lyse trætyper som asketræ, egetræ eller lignende. Her er fokus på masser af dagslys, og når mørket falder på også masser af kunstigt lys.

Det italiensk minimalistiske køkken er i mørkere farver som mørk eg og valnød. Her ses også ofte materialer som sten, stål, marmor og beton eller helt blankpolerede overflader.

Vælg minimalisme hvis: Hvis stilen i resten af huset er enkel, uden gulvli- ster, dørpaneler og så videre. Minima- lisme fungerer også fint med de fleste typer indretning, men helst så klassisk og modernistisk som muligt med rene linjer hele vejen igennem.

Det lukkede spisekøkken – Oprindeligt var køkkenet husmoderens eller tjenestefolkenes domæne. Det lukkede køkken havde ét formål, og det var madlavning.

Først senere blev der plads til en lille spiseplads. Ofte har det lukkede spi- sekøkken en dør ud til entreen, så der ikke er så langt med indkøbsposerne. Derudover vil der typisk være en dør fra det lukkede køkken ind til en større spisestue.

I det lukkede køkken har du flere vægge at bygge elementerne op omkring, og sådan sparer du kvadratmetre, da køkkenet ikke kræver lige så meget fri gulvplads.

Du skal vælge et lukket køkken, hvis du holder af, at hvert rum har sin funktion, og hvis du gerne vil adskille madlugt og skramlen med gryder fra lektielæsning og tv-kiggeri. Du skal ikke vælge et luk- ket køkken, hvis du gerne vil hygge dig med dine gæster, mens du laver maden, gerne vil kombinere madlavning med andre ting, og holder af store åbne rum.

Samtalekøkkenet – Omkring årtusindskiftet blev samtalekøkkenet et nyt begreb i Danmark. Populært sagt betyder det et køkken, hvor fokus er mere på socialt samvær end madlavning og spisning.

Samtalekøkkenet er opdelt i moduler og ofte med en stor ø i midten, hvor det er muligt både at snitte grøntsager, drikke vin eller sidde på en barstol med computeren. Du inviterer gæsterne med i køkkenet, og det stiller krav til æstetikken. Samtidig er det populært med blandt andet rene linjer og grebsfri låger.

Du skal vælge et samtalekøkken, hvis det sociale betyder mere end maden – eller i hvert fald lige så meget. Du skal ikke vælge et samtalekøkken, hvis du ikke har nok plads til arbejdsøerne, eller hvis du bruger køkkenet mere som madværksted end computerarbejdsplads.

Stort flot og sort samtalekøkken

Køkken-alrum – Køkken-alrummet har sin oprindelse som begreb cirka ti år tidligere end samtalekøkkenet, selvom de to kan være lidt svære at skelne fra hinanden. Det hedder et køkken-alrum, når køkken og stue eller opholdsrum går i ét uden at være adskilt af en væg.

Der er stadig tale om et køkken til madlavning, men uden siddepladser ved selve køkkenbordet. Køkkenet er en di- skret del af hjemmet og der er ikke ar- bejdsøer, der vender ud mod opholds- rummet.

Du skal vælge et køkken-alrum, hvis du holder af at lave mad, men samtidig gerne vil være med i det, der sker i resten af huset. Og hvis køkkenet skal være multifunktionelt. Du skal ikke vælge et køk- ken-alrum, hvis du gerne vil koncentrere dig om madlavningen. Der kommer hurtigt meget støj og mange forstyrrelser i et åbent køkken.

Madværkstedet – Hvis du går meget op i madlavning, råvarer og gastronomi, skal du vælge et madværksted køkken, som er inspireret af restaurations- køkkener.

Her må redskaber, gryder og pander gerne være synlige på åbne hylder, og det har typisk et mere råt udtryk med materialer, der kan tåle noget. Derfor kan det godt være æstetisk, men det kommer ikke i første række – det gør funktionaliteten.

Madværkstedet kan både være en del af et åbent køkken-alrum eller et lukket gammeldags køkken. Det kan desuden være rart med en dør, der kan lukkes eller skydes for mellem køkken og opholdsrum, da larmende køkkenmaskiner ofte er i brug her.

Du skal vælge madværkstedet, hvis du går op i madlavning og bruger mange timer i dit køkken. Du skal ikke vælge madværkstedet, hvis du ikke bruger køkkenet mere end højest nødvendigt og i det hele taget ikke vil have, at det fylder for meget.

Quokker

Husk spisekammerat – Spisekammeret, også kaldet viktualierummet, er kommet tilbage i mange køkkener. Det er smart at tænke et lille tempereret rum ind fra starten, hvor du kan opbevare alt fra mel til dåsetomater, morgenmadsprodukter og grøntsager. I kan også vælge at gemme spisekammeret bag en af køkkenlågerne i køkkenet, så det blot ligner et stort skab. Dermed bliver dit spisekammer diskret.

Viktualierum

Armatur

I dag er en vandhane ikke blot en vand- hane. Der findes et utal af armaturer og flere forskellige producenter lige fra designervandhanen fra VOLA til den simple stålmodel fra Bauhaus. Men lige meget hvad, skal du gøre dig klart, hvad et armatur betyder for dig, og hvordan du bruger det.

Vandhanen til køkkenvasken skal opfylde en del krav. Den skal være høj nok til, at du kan få gryder og andre store ting ind under den og ned i vasken, og det er praktisk, at vandhanen kan drejes til siden. I dag bliver det lavet i et utal af udformninger, så du kan finde en vandhane, der passer særligt til dit køkkens design.

Behov – Har du brug for brusefunktion til at skylle beskidt service af? Eller har du brug for, at selve hanen har en ud- træksfunktion, så du for eksempel kan fylde elkedlen, mens den står på bordet eller skylle alle hjørner af vasken? Vidste du for eksempel også, at du kan vælge at få et væghængt armatur? Så er der også selve måde, du tænder og slukker for vandet på. Hvis du synes, det er nemmere og mere praktisk, kan du få en vandhane, der bliver aktiveret via en censor.

Funktioner – Derudover kan du tilvæl- ge ekstra funktioner til din hane, såsom at hanen kan levere kogende vand på få sekunder. De fleste kender den kogende hane som en Quooker, hvilket faktisk blot er mærket på en af de mest populære kogende vandhaner. Men der findes flere alternativer som for eksempel Grohe Red og Thermex Triotap.

Du kan også modsat vælge at installere en hane med iskoldt vand, og i det hele taget skal du overveje, om du vil have hanerne adskilt, så du har flere end én hane i vasken, eller skal du have installeret en hane ved siden af komfuret, så du ikke skal løfte de tunge gryder hen til vasken? Det er også smart at installere en vandhane med turboeffekt, så du hurtigt kan fylde en gryde op, eller hvad med at have lys i vandhanen, så du altid har spot på det, du vasker af eller kan fylde en kop om natten uden at tænde lyset.

Vandbesparelse – Det er en god idé at købe et armatur med automatisk vandbegrænser, der gør, at du sparer på van- det. En tommelfingerregel er, at 6 liter per minut er passende til køkkenvandhanen. Flere armaturer har dog mulighed for, at du selv kan indstille vandgennemstrøm- ningen.

En kogende vandhane bruger en del mere strøm, da den konstant sørger for at være parat med kogende vand. Til gengæld bruger du ofte kun den mængde vand, du skal bruge til at fylde tekoppen op med.

Køkkenvask

Der er flere ting at overveje, når du vælger det element i køkkenet, hvor du højest sandsynligt tilbringer mest tid. Hvor stor skal din køkkenvask være, hvilken type, materiale og er der særlige lovkrav i forhold til din køkkenvask?

Vasken og de smarte mål – Ifølge Forbrugerstyrelsen måler en funktionel køkkenvask mindst 45 centimeter på den ene led, og den skal helst ikke være mere end 14 centimeter dyb. Desuden er det en rigtig god idé at placere vasken så langt fremme mod bordets forkant, som det er muligt, da det giver den bedste arbejdsstilling. Tænk også over, om du skal vaske større bradepander af, så skal den helst matche deres størrelse.

Montering – Vasken være i et med bordpladen, og på den måde undgår du kanter, der samler snavs, men ellers skal du sørge for at lade vasken være planmonteret, underlimet eller på anden måde monteret, så der ikke er kanter, der samler snavs. Husk også at vandlåsen og afløbsrørene under vasken er placeret så langt tilbage, at der er god plads til for eksempel affaldssortering og lettere relateret opbevaring.

Type – Der skelnes mellem to typer af vaske. En enkeltvask og en dobbeltvask – eller halvanden vask, hvis der er tale om en stor og en lille i én. Nogle få vælger også to vaske to for- skellige steder i køkkenet, men det kræver lidt mere rent installationsmæssigt.

Enkeltvasken – En enkeltvask er smart, når du har flere store ting, du skal vaske af. Den passer desuden ind i et skabselement på 50-60 centimeter. Omvendt er enkeltvasken dog en smule upraktisk, hvis du gerne vil benytte vasken til flere ting på én gang – for ek- sempel både kunne vaske grøntsager, sætte noget i blød og vaske gryder af. Til gengæld giver det et stilrent og enkelt look med kun én vask i køkkenet.

Dobbeltvasken – Med en dobbeltvask er der mulighed for at arbejde med flere ting på samme tid, og du kan vælge enten to lige store rum eller et stort og et mindre.

De fleste dobbeltvaske kræver dog, at skabselementet er på mindst 80 centimeter, hvilket skaber mere spildplads i underskabet. En halvanden vask kan nogle gange passe i et skab på 60 centimeter, men så bliver den store vask måske alligevel for lille.

Afløbsbakke – Du kan vælge en afløbsbakke integreret i forbindelse med din køkkenvask, på den måde skåner du bordpladen – hvilket især er smart, hvis bordpladen er af træ. Samtidig er det en stor hjælp under opvasken og giver mulighed for at afsætte varme gryder med mere.

Køkkenkværn – Køkkenkværnen eller affaldskværnen er installeret under vasken i forbindelse med afløbet. Den er beregnet til at findele organisk affald som madaffald, kartoffelskræl og lignende, og den kan reducere køkkenaffaldet betydeligt. På den måde kan man også undgå, at madrester ligger i skraldespanden og lugter eller tiltrækker fluer.

Det findelte organiske affald føres med kloaksystemet til rensningsanlægget, hvor det er muligt at opsamle affaldet og anvende det til for eksempel produktion af biogas og gødning til landbruget. De køkkenkværne der fås i dag er ikke farlige, da det er umuligt at få fingrene ned i selve kværnen.

Mendeterlangtfrasikkert, at du må installere en kværn i din vask. Det er faktisk forskelligt fra kommune til kom- mune, om det er tilladt at installere en køkkenkværn i sin vask, og du skal fak- tisk søge din respektive kommune om lov, da der er forskel på kloakanlæggene i de enkelte kommuner.

Stil – Der findes flere forskellige mate- rialer at vælge imellem, og her kan du vælge, hvad der passer til din køkkentype og funktionalitet. Porcelænsvasken er stadig populær i især landkøkkenet, mens integrerede stålvaske eller corian-vaske i et med bordpladen er blevet mere og mere populære.

Stålvasken er stadig det klassiske valg, som passer til de fleste bordpladetyper, og som er hygiejnisk, let at holde og ikke mindst slidstærkt og modstands- dygtigt overfor diverse syrer i forbindelse med rengøringsmidler og madingredienser.

Få mere viden om husdesign

Vask

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Gode råd og leverandøranbefalinger

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her