Godt gear og pæne farver - Køkkentrends 2023
Madprogrammer og udsendelser som ‘Den Store Bagedyst’ holder os fasttømret ved tv-skærmen, og der er næsten ikke den udfordring, vi ikke tør tage til os som amatørkokke i vores egne madværksteder. Køkkenet anno 2023 er lige så meget et arbejdsrum, som det er et leverum eller et samtalerum. Det er et af de steder, vi tilbringer mest tid. Det skal rumme det hele, og det stiller krav. Vi har set nærmere på køkkentrends 2023, lige fra farver til merchandise.
Køkkenet er for alvor blevet et af hjemmets mest yndede rum. Vi går mere og mere op i råvarer, økologi og bæredygtighed. Vi vil gerne lave alt fra bunden, så vidt muligt. Har vi ikke tid til det i hverdagen, får vi hjælp udefra i form af det moderne livs takeaway – den færdige måltidskasser, hvor vi stadig selv skal sammensætte lækkerierne ud fra gode råvarer. Men i weekenden, når vi har god tid, kan vi sagtens tilbringe flere timer med at forberede aftensmaden.
Pænt køkkengrej
Når nu køkkenet er så væsentligt et rum i hjemmet, byder vi også gerne vores gæster herud. Vi kokkerer gerne med publikum på, og gør det til en del af det sociale samspil. Derfor går vi også mere op i, hvordan vores redskaber, som gryder, pander og andet køkkengrej ser ud, end førhen. Det må gerne være lidt lækkert. Det nordiske look med de rene linjer, har sneget sig ind i køkkenet anno 2023, hvor organiske materialer som træ i kombination med stål og andre metaller er at finde.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Mørkere nuancer
Udover flotte redskaber ser vi også et helt andet look for køkkentrends 2023. Først og fremmest er højglanspolerede overflader og det lyse køkken på vej ud til fordel for mørkere nuancer og struktur i overladerne. Det hvide køkken er efterhånden fortid. Vi ser i stedet mørkbejdsede træsorter og nuancer som mørkegrå, mørk grøn samt blå. Sort er også blevet en populær farve, men ses især i kombination med lysere træsorter som for eksempel eg. Det handler især om at få personlighed og hygge ind i køkkenet med mørke farver. Generelt er farverne dog douchede og nedtonede, og højglans er passé. Farverne gælder ikke kun køkkenets elementer, men også væggene i rummet, som gerne må males i samme nuancer.
Køkkentrends 2023: Hvilke materialer hitter?
Det er de rå og organiske materialer, der er in i år. Træ og forskellige stenarter, som for eksempel marmor og granit er højeste køkkenmode. Materialer som plastik er til gengæld helt væk til fordel for mere bæredygtige alternativer. Samtidig er både messing, guld, kobber og farvede eller brunerede metaller at finde på især greb, hængsler, vaske og vandhaner. Det behøver heller ikke længere være alt for pænt, og materialerne må gerne patinere med tiden, og svejsningerne være synlige.
Læs også artiklen: Hvilket loft skal du vælge
Gå aldrig ned på udstyr
For køkkentrends 2023 gælder det, at køkkenet er udstyret som aldrig før med kogende vandhaner, dampovne, sous vide-apparater og kaffemaskiner. Det nyeste, som du vil se i rigtig mange køkkener anno 2023, er integrerede vinkøleskabe, og den frithængende emhætte falder ud til fordel for emhætter, der er integrerede i kogepladerne. På den måde kan man slippe for, at der hænger emhætter over den fritstående kogeø.
Køkkentrends 2023: Kogeplade fra JKE-Design
Leverummet
Ud over at være madværksted er køkkenet lige så meget et opholdsrum på linje med de andre rum i boligen, og det er slet ikke utænkeligt at se en sofa eller en lænestol i et hjørne af køkkenet. Samtidig bruger mange også køkkenet som arbejdsrum eller til lektier, og dertil er bardisken ved køkkenøen stadig populær. I køkkentrends 2023 er køkkenet altså i den grad blevet et leverum.
Læs også artiklen: Det moderne køkken – teknologien flytter ind!
Hvad synes du om denne artikel?
Gode råd og leverandøranbefalinger