[rank_math_breadcrumb]

Flammedans i stuen og på terrasse

Dragende dans fra fortryllende flammer står højt på ønskelisten hos mange. Og der er noget særligt medi-tativt over levende ild. Nyd flammerne indenfor, mens naturen raser udenfor, og gør både de lange, lyse som-meraftener og de iskolde, mørke vinterdage længere og lunere med et hyggeligt samlingspunkt rundt om levende ild.

Hvor ilden tidligere var en væsentlig bidrager til varmereg-ningen, fungerer den i dag mere som et dekorativt element – især i nybyggede, tætte huse. Den gnist har pustet kraftigt til udviklingen af elektriske og gasdrevne ovne, der hverken kræver byggetilladelse, aftræk eller skorsten. Enkelte ovne udsender endda slet ikke varme, men giver udelukkende en optisk illusion af flammedans skabt af vanddråber. Når du vælger en klassisk brændeovn, kan du groft skelne mellem tre principper: stråleovne, konvektionsovne og lag-ringsovne. Konvektionsovnen er langt den mest udbred-te. Det er ikke kun designet, der adskiller brændeovne fra hinanden – det gør forbrændingsteknikken og materialer-ne også. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, hvad det er brændeovnen skal kunne, og hvor den skal placeres. Som tommelfingerregel er det bedre at vælge en mindre ovn, der skal arbejde mere for at varme, end en for stor ovn, der ikke udnyttes fuldt ud. Sørg for at designe skorstenen, så den fungerer optimalt som et sæt lunger for din brændeovn. Et såkaldt rudeskyl er forvarmet luft, som føres ned over glassets inderside og modvirker og minimerer soddannelse på glasset. En brændeovn skal altid have en prøvningsattest. Den viser, at den overholder den gældende danske lovgivning. Der findes flere forskellige mærkningsordninger. CE-mærket hører til de vigtigste og viser, at ovnen overholder EU-regler for miljøkrav, brandsikkerhed og produktion. Svanemærket betyder, at brændeovnen garanterer minimum 50 % min-dre partikeludledning, end den danske lovgivning tillader. 

Hvad synes du om denne artikel?

Gode råd og leverandøranbefalinger

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her