[rank_math_breadcrumb]

Vægbeklædning - fra tapet til puds og paneler

I langt de fleste boliger i Danmark er de indvendige vægge beklædt med glasvæv, savsmuldstapet eller filt, som efterfølgende er blevet maler. Men du kan også beklæde væggene med puds eller mønstret tapet.

Moderne stue med flot grå væg

Nyt liv til væggene i din bolig

Hovedparten af væggene i danske hjem er hvidmalede. Det er nemt og praktisk, og det gør indretningen enkle­re. Men det kan også blive lidt kedeligt – men heldigvis findes der andre muligheder. Du kan nemlig give nyt liv til hjemmets vægge ved at vælge en alternativ beklæd­ning end hvid maling.

Vi guider dig her gennem kendetegn, anvendelse, for­ dele og ulemper ved seks alternative beklædninger, nemlig tapet, puds, murværk, stenpaneler, træpaneler og gulvbrædder.

Puds

Kendetegn Puds er en mørtelmas­ se (også kaldt sandspartel), der består af sand, kalk og vand, og som du kan smøre på dine vægge, så de får en ens­ artet, glat overflade. Graden af glathed afhænger af, hvor grov en puds du væl­ ger, hvor mange lag du pudser væggen med, og hvordan du eventuelt afslutter behandlingen af overfladen (du vil f.eks. kunne se murstenene gennem et tyndt lag puds).

Du kan også vælge pudse dine vægge med cementmørtel, med en indfarvet spartelmasse eller med en kalkmaling oven på en glat overflade for at få det rå betonlook.

Hvor kan puds anvendes – Puds/ sandspartel kan benyttes på alle over­ flader, også gipsplader. Det mest nor­ male er dog at pudse en murstensvæg, hvor du kan bruge mange forskellige former for puds – finpuds, grovpuds og stænkpuds, samt en række særlige behandlinger, såsom filtsning, vandskuring og sækkeskuring.

Hvis du ønsker en pudset væg, f.eks. i badeværelset, bør du bruge en over­ fladebehandling, der er beregnet til vådrum. Du kan godt selv gøre arbej­ det, men har du ikke den rette teknik, risikerer du at få nogle synlige spartel­ overgange, og det kan være svært at få væggen til at se ensartet og flot ud.

Fordele – Med en pudset væg har du mulighed for at skabe et mere rustikt udtryk med variation i farve og struktur. Den kan enten fremstå rå eller dækkes med filt eller maling, og hvis du bliver træt af den, er det let at dække den med noget nyt, f.eks. tapet eller en ny om­ gang puds.

Ulemper – Det er svært at fjerne pud­sen, hvis du ønsker at vende tilbage til den murede væg engang. Ubehandlet puds giver også en porøs overflade, som er modtagelig over for snavs. Har du brugt en indfarvet spartelmasse, er det nærmest umuligt at ramme præcis samme farve, hvis du skal reparere rev­ ner eller skader i væggen.

Puds

Tapet

Kendetegn Tapet findes i mange far­vet, mønstre og kvaliteter, og de seneste år er tapet med flotte grafiske print igen blevet populære. Det er muligt at skabe liv og modspil til de hvide vægge, foreksempel ved at sætte tapet på en enkelt væg i et værelse.

Tapet

Hvor kan tapet anvendes Det kræ­ ver en plan overflade, når du skal sætte tapet op. Ujævnheder kan ofte ses. Tapet med flotte prints kan blive et lille kunst­ værk i sig selv, og det kan være med til at understrege en funktion i rummet, f.eks. ved brug i børneværelset eller ved at skabe en sammenhæng mellem fle­re rum, eller med den øvrige indretning som møbler, tæpper eller lignende.

Fordele Tapet er en hurtig genvej til fornyelse i boligen. I modsætning til en åben pudsoverflade holder tapet bed­re på en gammel væg, og selvom det kræver et ordentligt forarbejde, er tapet ikke helt så sart som filt på væggene, hvor du kan se de mindste ujævnheder meget let.

Du ser ikke fedtfingre helt så let på en mønstret tapetvæg, og hvis du en dag bliver træt af tapetet, er det lettere at pil­le ned igen end eksempelvis glasvæv, eller du kan let sætte nyt tapet ovenpå på gamle eller ganske enkelt blot male væggen over.

Ulemper Det kræver lidt håndelag at sætte tapet op, især hvis du skal have et særligt grafisk print til at passe sammen fra den ene tapetbane til den næste.

Det kan desværre blive en dyr løsning, hvis du kikser en rulle, og mønsteret skal passe sammen med den forrige rulle.

tapet med blomster

Træpaneler

Kendetegn – Du kan købe færdige pa­neler med en overflade af træ. Det kan være træbrædder, der er sat op enten vandret, lodret eller på skrå som silde­ bensparket. Panelerne er lette at mon­tere og fås i en række forskellige træsor­ter eller som malede paneler.

Hvor kan træpaneler anvendes – Træ­ paneler kan anvendes på de indvendi­ge vægge – men undgå vægge i bade­ værelser samt ydervægge, der ikke er ordentligt isolerede, da der er risiko for skimmelsvamp. Vær opmærksom på, at panelerne skal være brandmæssigt sikrede –gå efter klasse K1 10 D­s2, d2, tidligere kaldet klasse 2­beklædning, og sæt ikke træpaneler op, hvis der er et hulrum bag væggen.

Fordele – Træpanelerne er nemme at sætte op og lette at male, og så er de gode til at bryde et meget hvidt eller lyst rum. Træpanalerne giver et elegant udtryk på væggene og giver et smukt modspil til de mange glatte flader. Har du en gammel væg med masser af reparationer og revner hist og her, så er træpaneler en oplagt løsning. Træ er et blødt materiale, der virker støjdæmpende – særligt når de ikke er malet – og træpaneler kan derfor benyt­ tes som særlige akustikvægge.

Ulemper – Hvis du sætter træpaneler op på en gammel væg, lægger du en ekstra tykkelse på, og det kommer derfor til at tage en smule af rummets størrelse. Du skal derfor være opmærksom på, at stik­ kontakter, døre og vindueskarme kan komme til at ligge underligt dybt, hvis du sætter et ekstra lag uden på den ek­sisterende væg. Vær også opmærksom på radiatorer, rør, fodpaneler m.m.

træpanaler

Murværk

Kendetegn – Murstensvægge er enten tænkt ind i byggeriet fra starten, eller den skabes ved at fjerne pudsen og blotlægge en gammel murstensvæg. Du får et råt udtryk med blottet mur­ værk, og det giver rummet et meget moderne look, også kendt som en new­ yorkervæg.

Hvor kan murværk anvendes – Du kan som udgangspunktet blotlægge en murstensvæg alle steder i boligen.

Fordele – Det giver et råt modspil til blanke, glatte overflader. Er du heldig, er der et flot spil i murstenene, og mur­ stenene ligger i et flot forbandt – det vil sige et flot mønster. Væggen skal ikke males, og du får en meget robust væg, og det er en af de mest vedligeholdel­sesfri overflader, du kan vælge i boligen, da den hverken er sart over for fedtfing­re eller revner, som du eksempelvis let ser på en pudset væg.

Ulemper – Det er et stort arbejde at blotlægge en eksisterende væg, og du formentlig ikke, hvilke mursten der gem­ mer sig derinde. Et hus, der har gule mursten på ydervæggene, kan sagtens have røde mursten på indervæggene. Når du har blotlagt murværket, er det en god idé at give hele væggen en for­ankringsgrunder eller give fugerne en limbehandling eller lignende, så de ikke drysser med løs mørtel efterfølgende. Selvom fugerne får en overfladebe­ handling, vil de være lidt løse i det og afgive tørt mørtelstøv.

Har du murstensvægge overalt i boli­gen, vil øjet mangle steder, hvor det kan finde ro, og ønsker du en dag at reetab­lere murværket med puds, så kræver det er det et større arbejde.

Stenpaneler

Kendetegn – Ligesom der fin­ des træpaneler, kan du også få tynde vægbeklædninger af sten. Panelerne er lette at sætte op og findes med forskellige slags sten, såsom natursten og mursten. Ste­nene har struktur og farvespil, og nogle paneler bliver lavet med forskellige størrelser af sten.

Hvor kan stenpaneler anvendes – Stenpaneler kan bruges på indendørs vægge og kan for eksempel danne rammen om en pejs. Husk at tjekke, om væg­gen kan bære. En gammel gip­svæg har måske brug for ekstra forstærkning, før den kan bære stenpanelerne.

Fordele – Stenpanelerne giver dig mulighed for at bruge et ma­teriale, der ellers ikke er oplagt på indendørs vægge. Det giver et råt og naturligt udtryk og kan på et badeværelse for eksempel give fornemmelsen af en grotte – husk at sikre dig, at panelerne kan anvendes på et badeværelse. Ligesom træpanelerne kan de bruges til at dække en grim væg, og de er gode til at afvise snavs og kræver ikke særlig meget ved­ ligeholdelse.

Ulemper – Det er bøvlet at hæn­ ge noget op på væggen, hvis den er beklædt med stenpaneler, og når du først har panelerne dem op, så er det besværligt at ændre væggens udseende igen, da du ikke bare lige kan male dem over. Når du sætter stenpaneler uden på en eksisterende væg, kan det give problemer med stikkontak­ter, afslutninger ved døre, vinduer og lignende. Det er desuden en hård overflade, så vær opmærk­ som på, at det måske er nød­vendigt at regulere akustikken i rummet.

Stenpanaler

Gulvbrædder

Kendetegn – Gulvbrædder eller gulvplanker er ken­ detegnet ved, at du kan få træets flotte årespil op på din væg. Brædderne er som regel meget glatte, men du får alligevel træets naturlige struktur op på væggen i stedet for en ensfarvet flade.

Hvor kan gulvbrædder anvendes – Gulvbrædder kan benyttes på indvendige vægge – men undgå vådrum og kolde ydervægge, hvor der er risiko for skimmelsvamp. Vær opmærksom på, at gulvbrædder kan være tunge, og har du f.eks. en gammel gips, er det ikke sikkert, at væggen kan bære de tunge planker, og du er nødt til at forstærke den først.

Fordele – Gulvbrædder på væggen kan være med til at binde rummet sammen, når det samme materiale går igen på gulv og vægge. Brædderne har også en anden effekt end de malede træpaneler, da du får fø­lelsen af et stykke natur indenfor.

Træ er et blødt materiale, men på grund af træets struk­ tur vil du sjældent lægge mærke til det, hvis der kom­ mer et lille stød eller et lille mærke på væggen. Det er desuden nemt at hænge et billede op.

Ulemper – Massive gulvbrædder og gulvplanker er dyre – en billigere løsning er at bruge finérplader. Sæt­ ter du plankerne direkte på væggen, er det et stort ar­ bejde at lave propper for at dække skruerne (brug evt. træspartel). Der findes systemer til at sætte planker­ne op på skinner, men vær opmærksom på, om der i forvejen er stikkontakter, døre eller vindueskarme, der kommer til at ligge dybt inde i væggen, og om du skal i gang med at flytte fodpaneler og lignende.

Gulvbrædder i flot moderne stue

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Gode råd og leverandøranbefalinger

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her