Guide til hvordan du skal klage over en håndværker

Eksempler på klager i byggebranchen

Ligesom du reklamerer over en vare med fejl i detailbranchen, kan du også klage over fejl og mangler i byggebranchen. En sådan klage foregår som en formel indsigelse, og den kan enten være begrundet i håndværkerarbejdets kvalitet, byggetekniske vilkår eller økonomiske karakter. Normalt omhandler klagerne:

• Forkerte leverancer
• Mangel på aftalte leverancer
• Udeblevne leverancer
• Materialer er ødelagt
• Ændringer i de aftalte leverancer
• Materialer af for lav kvalitet
• For dårligt udført arbejde i henhold til kvalitet
• Regninger der er for høje eller uspecificerede

Nogle eksempler på typiske klager i byggebranchen er:

• Træ er flækket efter sømning (dårligt udført arbejde)
• De leverede varer har anden farve end aftalt (forkert leverance)
• Der er ridser eller buler på en leveret varer (materialer er ødelagt)
• Fakturaen er 30% højere end aftalt i det accepterede tilbud (økonomisk klage)
• Byggeopgaven blev ikke færdig til aftalt tid (overskredet deadline)

Hvornår kan jeg indgive en formel klage?

Hvis du konfronterer håndværkeren med fejlen eller manglen, og denne løses inden for kort tid, vil der ikke være tale om en reel klage. Som udgangspunkt skal du altid forsøge at løse problemet med håndværkeren, før du indgiver en klage.

En formel klage kan indgives, hvis håndværkeren f.eks.:

• Ikke mener, at der er en fejl/mangel at klage over
• Ikke mener, at det er håndværkerens ansvar
• Ikke vender tilbage på dine henvendelser

Byggeprojektets faser: hvornår klages der oftest?

Du kan klage i alle byggeriets 3 faser: 1) Mens arbejdet udføres, 2) Når arbejdet afleveres og 3) Efter ibrugtagning af bygning/rum el. lign.

Typisk er det i sammenhæng med afleveringen af opgaven, at der bliver klaget over håndværkerarbejdet. Det sker ofte ved, at kunden gennemgår det afleverede projekt for fejl og mangler med det samme. Klager sker almindeligvis over, at kunden ikke synes, at det afleverede arbejde lever op til den aftalte kvalitet eller at regningen er markant højere end aftalt.

En klage kan dog også indgives, efter arbejdet er afsluttet f.eks. når du er flyttet ind. Der kan opstå problemer eller opdages fejl/mangler flere måneder og år efter aflevering. Jo længere tid der går, des mere vanskeligt bliver det for dig at klage og bevise, at fejlen er håndværkerens ansvar. 

Der skal som udgangspunkt altid klages med det samme en fejl opdages. Gør du ikke dette, har du muligvis ikke krav på at indgive en klage, pga. du har været passiv. Ligeledes fordi, at en skade bør stoppes så hurtig som muligt, inden der f.eks. opstår følgeskader. 

Der kan naturligvis også være tale om fejl og mangler, der er skjulte. Disse kan du klage over i 10 år, som er den almindelige forældelsesfrist. Drejer det sig om et produkt, der har mere en 10 års garanti, kan du klage direkte til producenten og derefter klage i henhold til produktgarantiens betingelser.

Jeg vil gerne klage: hvad gør jeg?

Start altid med at tage en dialog med håndværkeren i en god tone for at få løst problemet uden en formel klage. Har du allerede forsøgt dette? Uden held? Så er dit næste skridt at indgive en formel klage.

Den bedste måde at indgive din klage på, er at sende den skriftligt til håndværkeren. Det skal gøres hurtigst muligt, efter fejlen/manglen er fundet. Send den gerne som et anbefalet brev. Hvis du får afvist din klage af håndværkeren, betyder det ikke, at kampen er tabt. Du kan gå videre med klagen på flere måder.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvilke muligheder har jeg for at klage nu?

Du kan som forbruger få afgjort din klage i en byggesag følgende steder:

• Ved byggeriets klage- og ankenævn og gennem forskellige garantiordninger
• Ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed (til udmelding af syn og skøn)
• Ved de civile domstole i Danmark

Hvor du skal gå videre med klagen, afhænger af netop din situation. Drejer det sig om en omfattende sag, er det bedst at søge rådgivning hos en advokat, der kan vurdere det for dig. Er du i tvivl om, hvor vidt der er byggeteknisk substans i din klage, kan du også rådføre dig med arkitekt, bygningskonstruktør eller en ingeniør.

At sætte en grænse for, hvornår du skal søge rådgivning, kan være svært. Dog vil en sag på mere end 50.000 kr. typisk kræve, at du får optimal rådgivning. Mindre klagesager på 5-10.000 kr. kan ofte klares gennem private ankenævn.

Klage- og ankenævn i byggebranchen – hvad har de til fælles?

Ethvert klagenævn efterlever deres egne vedtægter. Disse bestemmer, hvordan man som kunde kan klage. Der er dog flere vedtægter, der går igen:

• Det er kun private forbrugere, der har fået udført arbejde eller bestilt varer hos en håndværker, der har mulighed for at klage.
• Behandlingen af sagen varierer fra måneder og op til et år.
• Størrelsen på beløbet i klagen begynder typisk ved et par tusinde kroner, mens nogle få sager beløber sig på op mod en million kroner.
• Det koster ikke alverden at klage. Sagsgebyrer starter ved et par hundrede til få tusinde kroner for en sag. Ved domstolen og et civilt sagsanlæg koster det mange tusinde kroner at starte en sag.
• Du skal klage direkte til håndværkeren som det første. Hvis dette afvises, kan du tage klagen videre. Desuden skal du også have betalt for den del af arbejdet, som du har godkendt. Du må kun tilbageholde det beløb, som striden omhandler.
• Sagerne foregår skriftlig og uden mundtlige udsagn. Dokumentation er derfor yderst vigtigt. Det kan være billeder eller notater fra byggemøder.

Det er ikke nødvendigvis i alle tilfælde, at håndværkeren skal følge dommen fra ankenævnet. Det gælder dog, når firmaet er medlem af brancheforeninger knyttet til nævnet eller hvis håndværkeren godkender, at ankenævnet må behandle sagen om stridigheden.

Få mere viden om ombygning