[rank_math_breadcrumb]

Hvilke klage- og ankenævn findes der i byggebranchen?

Der eksisterer ikke et klagenævn, der er reguleret af det offentlige, inden for byggebranchen. Dog er to private nævn blevet godkendt af erhvervs- og vækstministeriet. Disse to ankenævn er repræsenteret: Byggeriets Ankenævn og Håndværkets Ankenævn

Mand skriver klagebrev til ankenævnet

Byggeriets Ankenævn – hvad kan der klages over?

Der står tre organisationer bag Byggeriets Ankenævn. Disse er: Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Danske Byggeri.

I dette nævn behandles klager indenfor brancherne: 

  • Murer
  • Maler
  • Tømrer
  • Snedker
  • Stenhugger
  • Brolægger
  • Anlægsgartner
  • Tækkearbejde
  • Kloakarbejde
  • Jordarbejde
  • Køkkenarbejde
  • Gulvarbejde
  • Leverance af vinduer, yderdøre og køkkenelementer

Håndværkets Ankenævn – hvilke klager behandler de? 

Dette nævn er sammensat af organisationerne: Forbrugerrådet Tænk, Håndværksrådet, og Parcelhusejernes Landsforening. Desuden samarbejder håndværksrådet også med Arbejdsgiverne, Danske Malermestre, Danske Anlægsgartnere, Dansk Håndværk og Kristelig Arbejdsgiverforening.

I dette nævn behandles sager inden for brancherne:

  • VVS
  • Maler
  • Snedker
  • Tømrer
  • Murer
  • Anlægsgartner
  • Kloakarbejde
  • Belægningsarbejde
  • Bygningssmedearbejde
  • Leverancer af vinduer, yderdøre og termoruder

Sådan foregår klagesager i de to nævn

Begge ankenævn lader dig indgive en klage og behandler den, selvom håndværkeren ikke er medlem af de organisationer, der står bag de to nævn. I begge instanser er sagsbehandlingstiden omtrent på 6 måneder (tal fra 2016). 

Findes der andre klage- og ankenævn?

Der findes også en lang række private klage- og ankenævn, som typisk har en relation til specifikke brancher og fagområder. Her behandles der kun klager over virksomheder, der er medlem af de givne brancheforeninger.

Et eksempel på et privat klage- og ankenævn og garantiordningen, der hører hertil, er:

Ankenævnet for Elinstallationer, der hænger sammen med Dansk VVS Garanti – og kaldes for Ankenævnet for Tekniske installationer. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Ankenævn og garantiordninger – hvad er forskellen?

Et ankenævn og en garantiordning er ikke det samme. Her kan du læse mere om, hvad hver instans foretager sig:

Ankenævn

Ankenævnet er en juridisk enhed, som både tager imod klager, gennemser dem og behandler sagerne. Det kan være indenfor et specifikt område, f.eks. byggebranchen.

Garantiordning

Denne er selvstændig og typisk branchebestemt. Ordningen fungerer som en garantistillelse og dækker i visse tilfælde forbrugernes tab i forbindelse med specifikke håndværkerydelser. BYG garanti er en af de mest kendte garantiordninger. Alle 6000 medlemmer af Dansk Byggeri er også en del af denne.

Eksempler på brancheforeninger og tilknyttede ankenævn og garantiordninger: 

Brancheforeninger

Ankenævn

Garantiordning

Gulvbranchen (GSO)

Byggeriets Ankenævn

Egen garantiordning

Dansk Byggeri

Byggeriets Ankenævn

BYG Garanti

Dansk VVS (TEKNIQ)

Ankenævnet for tekniske installationer

TEKNIQ

Elinstallatørernes Landsforening;
ELFO (TEKNIQ)

Ankenævnet for tekniske installationer

TEKNIQ

Glarmesterlauget

Eget privat ankenævn

Glarmesterlauget

Danske Malermestre

Håndværkets Ankenævn

Danske Malermestres

Køkken Anke Foreningen

Byggeriets ankenævn

Egne

garantiordning

Biobrændsel, sol-

Celler, solvarme

Ankenævnet for tekniske
installationer

KSO-ordningen

Dansk Håndværk

Håndværkets Ankenævn

Dansk Håndværk Garantiordning

Arbejdsgiverne (Tidl. DS Håndværk & Industri

Håndværkets Ankenævn  

VVS branchens Garantifond

Danske Anlægsgartnere

Håndværkets Ankenævn

Danske Anlægsgartneres garantifond  

Er der andre steder, du kan klage?

Voldgiftsretten er også en mulighed. Denne kaldes også for voldgiftsnævnet, og det er et nævn med særlig viden om byggeri. Der behandles derfor sager: 

  • Hvor aftalen mellem håndværker og forbruger er AB92 (disse er de mest typiske betingelser til leverancer/arbejde i anlægs- og byggebranchen)
  • Hvor begge parter har lavet en specifik aftale, hvori det bestemmes, at voldgiftsretten skal løse opståede tvister.

Som udgangspunkt skal begge parter gå med til at løse tvisten i voldgiftsnævnet. Det er nemlig meningen, at det skal være frivilligt, hurtigt og et billigere alternativ til en civil retssag ved domstolen.

Din absolut sidste mulighed for at indgive en klage eller løse en tvist vil være gennem en advokat og en civil domstol, hvor du kan køre en sag mod håndværkeren.

 Læs også artiklen: Byggeskadeforsikring

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her