Hvordan laver du et byggebudget til renovering af dit hus?
Inden du går i gang med en renovering, så er det alfa omega, at du får udarbejdet et byggebudget. Det er én af de vigtigste ting, som gavner dig igennem hele byggeprocessen. Ofte er det også en forudsætning for at få accept fra banken til et større renoveringsprojekt.
Et byggebudget vi altid være et overslag, men jo mere du går i detaljen, jo mere præcist bliver dit overslag. Et byggebudget lægges ud fra, hvilke ønsker, krav og idéer du har til ombygningen eller renoveringen. Der ligger derfor også en afgrænsning til idefasen i processen, idet budgettet er retningsgiver til til-og fravalg af muligheder. Tager du helt rigtige beslutninger fra start, så vil du også få lagt et byggebudget, der med stor sandsynlighed ikke vil afvige meget.
Når du lægger et byggebudget, er det vigtigt, at du tager dig tid til at overveje, hvad der skal afsættes penge til. Derudover kan du samtidig overveje, hvad du evt. selv kan bidrage med, og hvad en håndværker eksempelvis skal lave. Det bliver derfor også til en oversigt over, hvor du evt. kan spare lidt penge ved for eksempel selv at bryde ned eller male.
Længere inde i processen vil du måske opdage, at du har taget for meget på dine skuldre eller omvendt, at du godt kan varetage andre opgaver også. Derudover giver det første budget dig en indsigt i, om du har flair for dette eller burde overlade opgaven til en professionel, når det endelige budget skal lægges.
Med det første budget i overslag bliver du sat i stand til at vurdere:
- Om ombygningen overhovedet er realistisk. Har I pengene til rådighed, eller skal I have et lån i banken?
- Om drømmen og idéerne er realistiske. Med det første budget får I en ide´ om ambitionsniveauet kan praktiseres, eller om I er nødsaget til at gå på kompromis.
For at lægge et mere præcist budget er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan du egentlig får indsamlet de helt rigtige priser. Hvis du har erfaring indenfor Ombygning eller renovering, så kan det være, at du allerede har et kvalificeret bud på kvadratmeterpriserne, men ellers handler det om at forhøre sig hos byggefirmaer, der kan kvalificere priserne i overslaget.
Derudover vil arkitekter, ingeniører og andre rådgivere kunne vejlede i priser på konkrete ydelser inden for deres område.
Hvis du ikke har erfaringen, fra tidligere projekter er det god ide´ at inddrage en byggerådgiver. Denne vil kunne lægge et relativt præcist budget, når du har fremlagt dine ønsker, tanker og overordnet budgetramme. En rådgiver rammer som regel et budget, der er +/- 20 % fra prisen.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Lægger du budgettet selv, vil vi anbefale, at du altid lægger 15-20 % oveni det, du er kommet frem til, så du har et godt sikkerhedsnet.
Inden du eller rådgiveren lægger det endelige budget, er det vigtigt, at du har fået præciseret ved hjælp af tegninger eller andet, hvilken byggeteknisk løsning du gerne vil have, og hvilke materialer du har tænkt ind i løsningen
Jo større dit ombygningsprojekt er, desto vigtigere er det, at du har styr på alle detaljer. Når du har styr på dette, kan du lægge et endeligt budget – som med stor sandsynlighed vil stemme overens med den færdige pris.
Når du har styr på det endelige budget i overslag, og har lavet en materialeliste, er du klar til at indhente konkrete tilbud fra byggefirmaer eller forskellige håndværkere. Ved ombygninger kan der være komplikationer i form af husets konstruktion. Derfor er det en god ide´, at invitere en repræsentant fra byggefirmaet eller håndværkeren ud for at besigtige huset.
Som sagt er det første budget i overslag vigtigt, så du fra starten er afstemt med projektets økonomiske omfang. En vigtig betragtning er desuden at vurdere om husets gensalgsværdi kan bære investeringen.
Antager vi at du lave en ombygning på 100 m2 vil følgende poster skulle tages med i betragtning:
- Pris for rådgivning; arkitekt eller byggerådgiver
- M2 prisen fra byggefirma / håndværker
- Nedbrydning og frakørsel
- Udgifter til materialer, der ikke er indregning i M2 prisen
- Buffer på minimum 10%
Der er stor forskel på kvadratmeterprisen, da denne er meget varierende, alt efter hvor i landet du bor. Bor du i hovedstadsområdet, kan du forvente, at en M2 pris inkl. materialer ligger på ca. 15.000 kr. Derudover er prisen selvfølgelig afhængig af, hvilket rum der skal ombygges. Vådrummene er de dyreste at ombygge/renovere.
Derfor kan en større ombygning eller renovering sagtens runde 1 mio. kr. Det er derfor vigtigt, at du måske også tager en ejendomsmægler med på råd i budgetfasen, så du har en faglig vurdering på om investeringen i byggeprojektet kan holde hjem i et videresalg.
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)