[rank_math_breadcrumb]

Ét-års gennemgang af dit nye sommerhus

Brunt sommerhus på åben lokation

Efterhånden som du bruger mere tid i dit nye sommerhus, får du øje på flere fejl og mangler, som du ikke kunne se, inden du fik nøglerne. Det kan være, at klinkerne på badeværelset vipper, eller at fugerne er utætte. Eller måske trækker det fra vinduerne. Ét-års gennemgangen giver dig mulighed for at få eventuelle fejl og mangler udbedret.

Hvordan arrangerer man en ét-års gennemgang?

Det står som regel i din byggekontrakt, at der er krav om en ét-års gennemgang af dit nye sommerhus. Det er dig, der har ansvaret for at indkalde til ét-års gennemgangen. Det foregår skriftligt, og du skal give besked om gennemgangen minimum 20 og maksimalt 60 arbejdsdage før. Udover dette er der krav om, at gennemgangen er blevet afholdt senest ét år efter, at du modtog nøglerne til dit nye sommerhus. 

Derfor er det også vigtigt, at du har fået lavet en afleveringsprotokol, da du overtog sommerhuset, hvor der står datoen, navne og underskrift. Det er denne dato, som gælder i forhold til ét-års gennemgangen.

Ét-årsgennemgangen er din sikkerhed

Det er vigtigt, at du har en ét-års gennemgang, fordi den blandt andet kan oplyse om eventuelle byggetekniske svigt, som dit forsikringsselskab skal have kendskab til. Hvis du ingen gennemgang har, kan du risikere, at du ikke har en reklamationsret over for entreprenøren. 

De fleste fejl og mangler bliver som regel fundet, når afleveringsforretningen bliver afholdt, eller før i forløbet. I sådan et tilfælde kan de nå at blive udbedret. Dog er det ikke alle fejl og mangler, du opdager, inden du overtaget sommerhuset. Det kan være, at de først viser sig, efter der er gået et vis stykke tid. Det kan for eksempel være, hvis der er fejl på facader og tag.

Hvis du ikke gør byggefirmaet opmærksom på fejl og mangler ved ét-års gennemgangen, kan byggefirmaet sige, at de ikke vil udbedre dem, hvis du påpeger det efterfølgende.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvordan foregår en ét-årsgennemgang af dit nye sommerhus?

Inden du afholder gennemgangen med entreprenøren, kan det være en god idé, at du selv holder styr på de fejl og mangler, du løbende har fundet, mens du har brugt huset. Det kan også være en fordel, hvis du giver entreprenøren besked om fejlene, før I mødes til gennemgangen, så han eller hun kan være forberedt.

Gennemgangen foregår ved, at I sammen går sommerhuset igennem både indvendigt og udvendigt. Hvis I finder nogle fejl og mangler, skriver I dem ned i en eftersynsprotokol, som det bliver kaldt. Når I er færdige, underskriver både dig og entreprenøren eftersynsprotokollen, hvis I er enige omkring de fejl og mangler, I har opdaget.

Hvis I er uenige om noget, noterer I det også i eftersynsprotokollen.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at fejl og mangler kun handler om projektering og opførsel af byggeriet. Du kan for eksempel ikke gøre krav på at få udbedret slitage.

Herefter er det entreprenøren, der har ansvaret for at udbedre de fejl og mangler, I har fundet og er enige om.

Læs også: Byg sommerhus

En byggerådgiver kan hjælpe dig

Det kan være svært at vide, om en fejl eller mangel er noget, du juridisk set kan gøre krav om at få udbedret. Derfor kan det være en god idé at få en professionel byggerådgiver til at hjælpe dig. En byggerådgiver har erfaring i fejl og mangler, og kan derfor også spotte noget, som du ikke umiddelbart ser.

Læs også: Fem-års gennemgang: Sidste mulighed for at udbedre fejl i dit sommerhus

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Billede: Skanlux

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her