[rank_math_breadcrumb]

Sådan forholder du dig til fejl og mangler i dit nye sommerhus

Det har taget lang tid at komme fra første spadestik til, at dit sommerhus endelig står færdigt. Men hvad gør du egentlig, hvis du opdager, at dit nye sommerhus har nogle fejl og mangler? Læs med her.

Nyt og færdigbygget sommerhus hvor der er tjekket for fejl og mangler

Inden, du gik i gang med byggeriet af dit sommerhus, sørgede du for at lave klare og skriftlige aftaler med entreprenøren, byggefirmaet og håndværkerne om, hvornår dit nye sommerhus skulle være klar til at tage i brug. Det kan selvfølgelig også være, at den endelige slutdato har rykket sig undervejs i byggeforløbet. Men uanset hvad skal du huske, at inden du kan få nøglen til dit sommerhus, skal du sammen med de andre parter gennemgå byggeriet fra start til slut for eventuelle fejl og mangler.

Hvad er en afleveringsforretning?

Det er navnet på den gennemgang, der skal foretages af sommerhuset, før du kan tage det i brug. Ved afleveringsforretningen samles du sammen med entreprenøren eller håndværkerne for at gå igennem sommerhuset fra ende til anden. Det kan også anbefales, at du hyrer en byggesagkyndig eller en anden professionel rådgiver, som kan hjælpe dig med at tjekke, at det hele er i orden. 

Læs mere om byg sommerhus

Fejl og mangler

Det kan være svært at definere en fejl eller en mangel på én måde. Det er forskelligt fra person til person, om man synes, noget er en fejl eller ej. Som sommerhusejer kan du godt anse noget for at være en fejl, selvom det ikke juridisk set er det.

Nogle gange opstår der uenigheder omkring fejl og mangler, og det kan ende med at blive en sag, der skal i retten eller for en domstol. Det bedste, du som bygherre kan gøre, er at få en professionel rådgiver med, når afleveringsforretningen finder sted.

Det kan samtidig være en god idé, at du som bygherrer løbende holder øje med byggeriet af dit sommerhus, så du kan tage fejl og mangler i opløbet. På den måde kan du nemlig gøre entreprenøren opmærksom på fejlene, så håndværkerne kan udbedre dem med det samme. 

Læs også: Huskeliste til eftersyn af dit nye sommerhus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Skriftlig liste over fejl

Husk altid at få alle aftaler på skrift. Når I gennemgår byggeriet til afleveringsforretningen, skal du altså være opmærksom på, at du får noteret eventuelle fejl og mangler ned. Det kan for eksempel være synlige mangler, hvis gulvet har en forkert hældning, eller hvis noget af malingen er løbet. Det kan også være usynlige mangler, som isolering, der mangler eller en forkert afløbstilslutning.

Du kan dele fejl og mangler ind i følgende punkter:

  • Dårlig håndværksmæssig kvalitet
  • Ikke udført efter aftale
  • Manglende leverancer
  • Synlige fejl og mangler
  • Usynlige fejl og mangler.

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Billeder: Skanlux

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her