[rank_math_breadcrumb]

Hvad er et godt tilbud?

Det handler først og fremmest om god kemi. I forstår hinanden, og sammen kan I gøre drøm til virkelighed. Men der er også andre parametre, du bør vælge tilbud og byggefirma ud fra.

To mennesker der er i forhandling om et godt tilbud

For kan det byggefirma, du har et godt øje til, overhovedet bygge dit sommerhus? De fleste kan godt lide et godt tilbud, men først og fremmest er det vigtigt at vide, hvad sådan ét består af, når det kommer til byggeprojekter. Du kan nemlig selv gøre flere ting for at ende med de bedste og mest realistiske tilbud. For det første gælder det om, at du er så præcis som muligt i din projektbeskrivelse. Slinger i valsen og manglende detaljebeskrivelser kan munde ud i en dyrere totalpris, fordi byggefirmaet ikke kan tyde omfanget af det byggeri, du drømmer om at få udført.

Læs også artiklen: Sommerhus nybyg pris

Projektbeskrivelse

Lav en projektbeskrivelse, og hav følgende punkter med i dine overvejelser:

  • Tag udgangspunkt i kvadratmeterpriser, når du laver beskrivelsen af dit byggeri. Så har du et godt sammenligningsgrundlag for tilbuddene.
  • Inkludér tidsplan og forslag til byggemøder i projektbeskrivelsen.
  • Inkludér transport af byggeaffald og byggepladsomkostninger som strøm og vand i projektbeskrivelsen.
  • Inkludér udgifter til særlige opgaver i dit projekt.
  • Inkludér udgifter til arbejdstimer og materialer.
  • Hent tilbud fra forskellige byggefirmaer. I dag må du i princippet bede om alle de tilbud, du kunne tænke dig, og du er ikke tvunget til at gå med nogen af dem. Men det er passende med tre til fire tilbud i langt de fleste tilfælde.
  • Du gør klogt i at overveje, hvor mange byggefirmaer du beder om tilbud fra. Når du beder en entreprenør om at give et tilbud på et byggeri, finder han måske ud af, at projektet samtidig er ude hos fem andre. Og så risikerer du, at han ikke vil bruge tid på at lave et tilbud til dig.
  • Når du henter tilbud på dit projekt, skal du vurdere byggefirmaet på både pris, troværdighed og antal år, det har eksisteret.
  • Sørg for, at der er lidt geografisk spredning på de byggefirmaer, du beder om tilbud fra.
  • Det er vigtigt, at du finder grønne tal i byggefirmaets regnskaber, da de er den bedste indikator for virksomhedens finansielle soliditet. Og der skal i det hele taget helst ikke være de store udsving i tallene.
  • Byggefirmaerne skal give tilbuddene en slutdato.  

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvad er det bedste tilbud?

Selvom det er svært at opstille generelle pejlemærker for, hvordan det bedste tilbud ser ud for dig, kan du alligevel følge et par tips til udvælgelsesprocessen. Det er for eksempel et sundhedstegn, hvis priserne i de bud, du får, ligger forholdsvis tæt, og det vil de som regel også gøre. Hvis ét tilbud falder udenfor ved enten at være meget billigere eller dyrere end de andre, skal du forholde dig særligt kritisk til det. Husk også, at du altid er bedst tjent med glade håndværkere. Hvis du presser dem så meget på prisen, at der nærmest ikke er noget profit tilbage, har de måske ikke den helt store interesse i at gøre sig umage. Så de skal helst kunne lave en lille fortjeneste ved at bygge dit hus.

Denne artikel har introduceret dig for nogle af de vigtigste punkter, når det gælder tilbud, men der er meget mere, du skal være opmærksom på. Derfor er det en god idé at lave projektbeskrivelsen af dit byggeri i samarbejde med en byggerådgiver, så du er sikker på at ende med det helt rigtige tilbud og byggefirma.

Læs også: Kommunikation er afgørende, når du bygger nyt sommerhus

 

 

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

HAIK – Højbjerg Arkitekt og Ingeniørkontor. Arkitekt og byggerådgiver, Metin Aydin.

Erhvervsstyrelsen

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her