[rank_math_breadcrumb]

Det realistiske budget, når du bygger nyt sommerhus

Det kan være svært at holde overblikket over udgifterne til dit sommerhusbyggeri, når der skal vælges materialer og inventar, og der opstår ændringer undervejs. For at økonomien ikke løber løbsk, bør du som det første, når du planlægger at bygge nyt sommerhus, få lavet et budget.

Lommeregner ovenpå udregninger til det realistiske budget til et nyt sommerhus

Det store overblik

Et budget er hele udgangspunktet for dit byggeprojekt, og uden et budget ved du ikke, hvad du har og ikke har råd til. Budgettet giver dig overblikket over dit sommerhusbyggeri. Selvom det kan være svært at ramme plet, fordi der oftest opstår uforudsete udgifter, er det vigtigt, at du sørger for at lave et så realistisk budget som muligt. Som udgangspunkt bør du tilsidesætte ti procent af det samlede budget til uventede udgifter. På den måde er du godt forberedt.  

Læs også: Sådan lægger du et budget over dit sommerhusbyggeri

Prisberegner

Der findes forskellige prisberegnere på nettet, som du kan finde ved at lave en simpel søgning. For eksempel kan du afprøve en prisberegner på et typehus for at se, hvad det typisk vil koste. Det er en god måde, hvorpå du kan komme lidt nærmere dit eget realistiske budget.

Du afgiver nogle forskellige valg, og på den måde kommer du tæt på en totalpris for det sommerhus, som opfylder dine behov og ønsker.

Dog skal du være opmærksom på, at der kan være forskel på priserne afhængig af, hvilket byggefirma du vælger. Priserne ligger som regel tæt op ad hinanden, men de kan altså variere en smule.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Dine muligheder

Et nybyggeri kræver for de fleste et lån. Når du overvejer at bygge nyt sommerhus, kan det derfor være en god idé at snakke med banken eller et realkreditinstitut om, hvor stort et beløb du kan låne. Det kan give dig en afklaring på, hvad mulighederne for et nyt sommerhus realistisk set er.

Der findes også nogle regler for, hvor stor en procentdel af dit sommerhusbyggeri, du må finansiere med lån. Når det drejer sig om sommerhuse, kan du for eksempel optage et lån hos et realkreditinstitut på op til 75 procent af købesummen.

Hvis du ønsker at sammenligne de muligheder, du har, for at optage et lån, kan du gøre det på Råd til Penges hjemmeside. Bagefter kan du få en forhåndsgodkendelse til lånet i banken eller et realkreditinstitut, hvor du kan få et skriftligt bevis på, hvilket beløb du kan låne. 

Læs også: Sommerhus nybyg pris

Hvad indeholder et realistisk budget?

Hvis du synes, det er svært at lægge et budget på egen hånd, kan du overveje at få hjælp fra en rådgiver. Dog kan du også prøve kræfter med budgettet selv, hvis du har mod på det. I det realistiske budget skal du blandt andet huske følgende punkter: 

  • Håndværkere
  • Professionelle rådgivere
  • En jordbundsundersøgelse
  • En forureningsscreening
  • Eventuel ekstrafundering
  • Jord, der skal køres bort
  • Bidrag til stikledning
  • Afgifter for at tilslutte kloak, vand og varme
  • Omkostninger til finansiering
  • Omkostning til flytning
  • Inventar
  • Ekstra beløb til uforudsete udgifter (ti procent). 

På Boligejers hjemmeside kan du finde et eksempel på et almindeligt boligbudget. Du kan downloade skabelonen, og bruge den til at lave dit eget budget. Så snart du har budgettet på plads, kan du for alvor begynde at planlægge og drømme om dit sommerhusprojekt.

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her