Få styr på de forskellige typer af boliglån
Der er penge at spare, hvis du sætter dig ind i dine muligheder for et boliglån, når du bevæger dig ud i at låne penge af en bank eller et realkreditinstitut.
Et nybyggeri vil oftest kræve mere kapital, end du selv kan skrabe sammen nu og her. Men der er mere i at tage et boliglån, end at gå ned og trække et nummer i banken. Når det kommer til boligfinansiering, bliver du sat overfor en række valg omkring flere slags lån og variationerne af dem. Her er en introduktion til de lånetyper, du skal kende, når du skal bygge nyt sommerhus.
Læs mere om sommerhus nybyg pris
Forskel på renter
Først er det relevant at kigge på de overordnede parametre, der skiller de forskellige boliglån fra hinanden. Det første er en skelnen mellem boliglån med fast rente og boliglån med variabel rente. Optager du et boliglån med fast rente, betyder det, at lånets rente er den samme over hele lånets løbetid. På den måde er du sikker på, at det beløb, du skal betale, aldrig ændrer sig. De fastforrentede boliglån er dyrere end et boliglån med variabel rente. Modsat skifter det månedlige beløb ved boliglån med variabel rente. Lånets rente følger markedsrenten, og det beløb, du skal betale, kan derfor svinge i låneperioden. Et boliglån med variabel rente kræver, at du har større risikovillighed og økonomisk råderum. Desuden er tid også en faktor, der kan påvirke dit valg. Udfordringen for dig som forbruger er, at der ikke findes én type boliglån, der passer bedst til alle.
Hvad handler afdragsfrihed om?
Boliglån uden afdrag skal du betale af på fra dag ét. Vælger du et boliglån uden afdrag, også kaldet afdragsfrit lån, går der op til ti år, før du skal betale af på selve lånet. I denne periode betaler du udelukkende renter og bidrag. Bidrag betyder omkostningerne til administrationen af dit boliglån. Vær opmærksom på, at din restgæld ikke bliver mindre i den afdragsfrie periode.
Mange muligheder for at låne
Penge og Pensionspanelet har lavet sitet www.raadtilpenge.dk hvor du kan finde uvildig og gratis økonomisk rådgivning. De har blandt andet lavet en oversigt med beskrivelser af de boliglånstyper, du kan vælge imellem.
Fastforrentet obligationslån
Det fastforrentede obligationslån giver dig sikkerhed omkring det månedlige beløb, du skal betale i rente og bidrag. Ydelsen, eller det beløb, du samlet betaler om måneden, ændrer sig kun, hvis bidragssatsen bliver hævet eller sænket. Du kan tegne lånet med eller uden afdrag.
Rentetilpasningslån med kort rente
Rentetilpasningslån er en anden betegnelse for flexlån. Lån med ‘kort rente’ bliver også kaldt CITA-lån, fordi lånenes rente for det meste bliver justeret efter CITA-renten. Rentetilpasningen kan gøre lånet billigere eller dyrere med tiden, fordi renten bliver fastsat hver sjette måned. Det gør samtidig lånet mere risikabelt for dig. Lånet findes med og uden afdrag.
Tre-årigt rentetilpasningslån
Det særlige ved et tre-årigt rentetilpasningslån er, at renten bliver ændret hver sjette måned. Renten er variabel, og rentetilpasningslånet er derfor billigere at optage end et lån med fast rente. Ligesom ved rentetilpasningslånet med kort rente ved du ikke på forhånd, hvad du ender med at betale for lånet. Du kan både tegne det tre-årige rentetilpasningslån med og uden afdrag.
Prioritetslån
Prioritetslån findes både med og uden afdrag. Det fungerer ved, at banken tager pant i dit sommerhus, og her giver det god mening at undersøge modellerne for prioritetslån hos den enkelte bank, da de kan sammensættes på flere måder. Du bestemmer selv, om prioritetslånet skal være et almindeligt banklån eller fungere som en kassekredit. Vælger du kassekreditten, kan du bruge den del af lånet, du behøver, og du kan også sætte penge tilbage på kontoen. Du vil for det meste betale en variabel rente på dit prioritetslån.
Læs også: Gode råd om lånetilbud
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Før bankbesøget
Før du bevæger dig op til skranken og optager et lån, er det en god idé at undersøge, hvad det koster dig at låne hos de forskellige udbydere ved at bruge beregnere på deres hjemmesider. Prøv for eksempel Nordeas Boliglån-beregner eller Mybankers beregner, der sammenligner de forskellige udbydere.
Læs også: Muligheder for lån
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)