Alt, du bør vide om skel
Der hører en række regler til det skel, der trækker stregen mellem dit og mit. Hvis dit nye sommerhus bryder med reglerne, kan konsekvenserne være alt fra sure naboer til knuste drømme.
Skellet er placeret der, hvor din egen grund ophører, og naboens grund begynder. Det er ikke sikkert, at du som grundejer kan pege på den streg i sandet, hvor den præcise grænse mellem din og naboens grund går. Når du bygger nyt sommerhus, og hvis du senere vil bygge til, er det dog vigtigt at kende skellets grænser. Hvis du har mod på det, kan du selv give dig i kast med at undersøge, hvor skellet går. Ellers koster en opmåling af en landinspektør mellem 4.000 og 9.000 kroner, og det er altså godt givet ud. Ud over at definere skellet gør inspektøren dig opmærksom på, hvilke servitutter og andre særlige regler, du skal overholde, når du bygger på grunden.
Læs mere om sommerhus byg
Hvordan undersøger jeg selv skellet?
Det er en mulighed selv at finde frem til, hvor skellet går. Det gør du ved at finde de skelpæle, der står i hjørnerne af grunden, og samtidig få fat i et måleblad, der kan måle over grunden. Dengang området blev grundlagt, blev skelpælene sat op af landinspektøren. Det er for det meste rør fremstillet af metal. Pælene er banket rigtig godt ned i jorden. Dit og naboens skel er placeret mellem skelpælene. Det kan enten være på selve linjen eller i en kurve imellem pælene. Hvis du ikke har held med at finde skelpælene, kan det være nødvendigt at kontakte en landinspektør.
Et anneks er en del af sommerhusets boligareal og skal overholde samme bestemmelser, som gælder for boligen. Anneks, altaner og udestue skal placeres mindst 5 m fra skel.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Lokalisér skellet, før du placerer sommerhuset
Landinspektøren kan vise dig præcist, hvor skellet går. Når landinspektøren har registreret, hvor skellet er, kan du kigge nærmere på reglerne for byggeri i skel. Først når du har styr på reglerne og skelgrænserne på din grund, kan du placere sommerhuset på grundtegningen.
Dit sommerhus skal placeres mindst 5 meter fra naboskellet eller stien. Det samme gælder for mindre tilbygninger på dit sommerhus, for eksempel en udestue, karnap, anneks og altan. Hvis du laver et svømmebassin eller et opholdsareal i det fri, som er hævet mere end 30 centimeter over det naturlige terræn, skal du også holde 5 meters afstand til naboskellet eller stien.
Der gælder dog en anden regel for mindre bygningsdele, som for eksempel overdækninger over døre og tagudhæng. De skal have en afstand til naboskellet eller stien på 4,5 meter.
Når det kommer til garagen eller carporten, skal du overholde en afstand på minimum 2,5 meter i sommerhusområder.
Læs også: Sådan vælger du den rigtige byggegrund til dit nye sommerhus
Vejbyggelinjer
Hvis dit sommerhus er placeret ud til en offentlig vej, er der sandsynligvis særlige regler for, hvor tæt på vejen du må bygge. Du kan kontakte kommunen, hvis du vil vide, om der er vejbyggelinjer på din grund, og hvis du vil søge om dispensation fra dem.
Beskyttelseslinjer
Linjerne beskytter elementer af natur- og kulturmæssig værdi. Eksempler på beskyttede elementer er fortidsminder, kirker, skove, sten- og jorddiger, strand, åløb og søer. Se Danmarks Miljøportal, hvis du vil vide, om der er beskyttelseslinjer på din grund.
Fortsæt din søgning
Nu har du fået et indblik i reglerne omkring skel, men artiklen går ikke i detaljer omkring alle reglerne. Læs mere om byggeri i skel på din kommunes website, og husk, at lokalplaner og servitutter altid kan påvirke de generelle regler for, hvad du må på din grund.
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)
NaturErhvervstyrelsen, http://naturerhverv.dk/
Faaborg-Midtfyn Kommune, http://www.fmk.dk/borger/
Slagelse Kommune, https://www.slagelse.dk/borger
Vejle Kommune, http://www.vejle.dk/