Nyt sommerhus: Forberedelse af dit byggeprojekt
Inden du starter med at bygge løs på dit nye sommerhus, er det vigtigt, at du har styr på alle forberedelser. Det er vigtigt, at du har en klar plan over de forskellige faser i byggeriet, og hvor lang tid de må tage. Hvis du sørger for at forberede dig godt, inden byggeriet går i gang, kan du formindske tidsforbruget væsentligt, og du vil også få en bedre oplevelse af hele byggeprojektet.
Forberedelsen er en stor del af et byggeprojekt. Når du laver en tidsplan, gælder den for hele byggeriet, og derfor skal du også sørge for at implementere alle faser fra byggeriet i tidsplanen. En god måde at komme i gang på er ved at notere alle byggeriets faser, og skrive under hver fase, hvad der skal udføres. En tidsplan fungerer også som en god tjekliste for, hvor du kan krydse af løbende, så du er sikker på, at du har husket det hele.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Idéfasen
Til en start bør du få helt styr på, hvilke idéer og ønsker du har til dit kommende sommerhus. Det kan også hjælpe dig med at få et realistisk overblik over, hvad der er og ikke er muligt. Det er nemlig ikke sikkert at alle dine idéer og drømme kan realiseres på samme tid.
Når du skriver alle dine idéer ned, kan det samtidig være en fordel at prioritere dem, så det bliver nemmere for dig at til- og fravælge dem til slut. Det kan også være en god idé at få en rådgiver eller arkitekt til at hjælpe dig og vejlede dig i, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre rent økonomisk og arkitektonisk. Arkitekten kan også komme med forslag til, hvad du ellers kan gøre, og tegne mulighederne for dit nye sommerhus, så du bedre kan forestille dig det.
Sammenligning af forskellige tilbud
Når du har fået styr på alle dine idéer og valgt til og fra, er det på tide at indhente nogle tilbud fra forskellige byggefirmaer. Du skal også gerne have tegninger af dit nye sommerhus klar.
Hvis du ønsker et typehus, er der flere byggefirmaer, der har specialiseret sig i at levere typehuse. Det meste i typehuset er i forvejen bestemt for dig, men du kan typisk ændre på nogle småting, så det bliver muligt for dig at få en mere individuel bolig, der er tilpasset dine behov og ønsker. Hos typehus-byggefirmaer kan du som regel få et tilbud på en færdig sommerhustype. Sammen med tilbuddet kan du også få en byggeplan, som viser en tidsplan over dit byggeprojekt.
Underskriv det rette tilbud
Det er vigtigt, at du undersøger de forskellige tilbud grundigt og sammenligner dem på kryds og tværs. Så snart du har valgt, hvilket tilbud du vil gå med, kan du underskrive en kontrakt med det pågældende byggefirma. Du skal være sikker på, at du får en skriftlig kontrakt. I kontrakten bør du sørge for, at alle forhold er dækket og beskrevet i detaljen. På den måde sikrer du dig selv under byggeprojektet. Stil og få svar på alle spørgsmål. Når du udformer kontrakten, er det en god idé igen at få en rådgiver, som er ekspert inden for byggeri, med ind over.
Hold tæt kontakt til byggeriet
Det er ikke sikkert, at du har valgt at selvbygge, men det er stadig en fordel, at du holder øje med byggeprojektet undervejs. Du har krav på, at du må følge med i byggeriet af dit nye sommerhus. Det er nemlig dit sommerhus og dine penge, der bliver brugt. Dog er det altid en god idé, at du koordinerer med byggefirmaet, hvornår du kommer på besøg, så du ikke bare dukker uventet op. Det ville nemlig være ærgerligt, hvis du spilder håndværkerenes og din egen tid.
Husk også på, at et byggeri af et nyt sommerhus er en proces, der tager lang tid. Hvis du er på byggepladsen regelmæssigt, kan der sagtens være perioder, hvor der ligner, at der ikke sker nogle fremskridt med byggeriet. Der kan dog ligge gode grunde bag, for eksempel kan håndværkerne være i gang med støbning eller tørring.
Du bør også prioritere tid til, at du kan gennemgå eventuelle fejl og mangler undervejs i byggeriet, og efter sommerhuset står færdigt.
Læs også: Byggemøde – Hold snor i byggeriet
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)