[rank_math_breadcrumb]

Det skal du huske ved eftersyn af tilbygninger

Ligesom ved et større byggeri skal der også gerne foretages eftersyn af tilbygninger, efter at byggeriet er blevet afleveret. Afhængig af hvor stor en tilbygning, du har fået bygget, er det for det meste nok med en et-årsgennemgang. Det er din garanti som bygherrer for, at byggefirmaet ikke efterlader fejl, som aldrig bliver udbedret. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at der bliver lavet en aftale omkring gennemgangen, inden du skriver under på kontrakten. Er du i tvivl om, hvad du skal huske ved eftersyn af tilbygninger? På Dit Nybyggeri vejleder vi dig.

Eftersyn af tilbygning

Hav en aftale på plads

Inden du overhovedet underskriver en kontrakt og går i gang med at bygge din tilbygning, skal du huske at aftale, hvornår byggeriet skal gennemgås.

Hvis du ikke har det på skrift, gælder det ikke. Det er din sikkerhed for, at du ikke kommer til at stå tilbage med fejl og mangler, som du skal sørge for at udbedre. Hvis du har glemt at aftale en gennemgang med byggefirmaet, er der ikke så meget at gøre. Du kan sagtens prøve at høre byggefirmaet ad, om de ønsker at lave et eftersyn, men de har ikke krav på at gøre det. 

Sådan foregår eftersyn af tilbygninger 

I forbindelse med at din tilbygning runder både ét og fem år, bliver der mulighed for en gennemgang af byggeriet. Gennemgangene skal sikre, at du får udbedret eventuelle fejl og mangler ved byggeriet. Som bygherre er det dit ansvar at indkalde en entreprenør til eftersynene, og det skal ske i henhold til de regler, du kan læse om på hjemmesiden www.byggesagkyndig.nu. 

Når du skal have foretaget eftersyn af tilbygninger, kommer entreprenøren ud og ser dit byggeri. Det kan enten være dig selv, der gennemgår eftersynet sammen med entreprenøren, eller du kan få hjælp fra din byggerådgiver – hvis du har sådan en tilknyttet. Det kan være en god idé at få byggerådgiveren med til gennemgangen, så du er sikker på, at alt foregår, som det skal.

Det er meget almindeligt, at der er mangler ved et nyt byggeri. Selvom byggefirmaerne kender til fejlene, kan det nogle gange give mening at vente med at ordne dem til et-årsgennemgangen. Det er eksempelvis, hvis der er kommet kosmetiske revner ved loftet. Hvis byggefirmaet udbedrer dem med det samme, kommer de formentligt bare igen, da de først skal have lov at tørre ud. Som bygherre står det dog altid ved din ret at holde ved, at du vil have udbedret fejlene med det samme.

Tilbygning som skal have eftersyn

Hvad skal jeg være forberedt på ved eftersyn af tilbygninger?

Inden du får besøg af entreprenøren, er det en god idé, at du noterer alle de mangler, der er ved tilbygningen. På den måde har du et klart overblik over, hvad du skal gennemgå sammen med entreprenøren, og du er samtidig sikker på, at du ikke glemmer noget.

Ved eftersynet går I igennem fejlene en efter en. Det er typisk dig som bygherre, der fører an, og entreprenøren godkender eller afviser så de enkelte fejl. Uanset hvad, noterer entreprenøren alle mangler ned på en liste. 

Når eftersynet er færdigt, laver I sammen et eftersynsskema, som er bindende og skal underskrives af begge parter. Det, der står i skemaet, er alle jeres aftaler. Det er alt lige fra en deadline på, hvornår de enkelte mangler skal være udbedret, til hvordan håndværkerne kan komme ind i huset og hen til tilbygningen.  

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvornår skal jeg indkalde til eftersyn af tilbygninger? 

En tilbygning vil oftest gå ind under aftalesættet AB Forbruger, da det som regel er et mindre byggeri end et helt hus. For det meste er det nemlig kun et-årsgennemgangen, der indgår her. Det, du skal være opmærksom på, er, at du skal indkalde til eftersynet senest et år efter, tilbygningen står færdig. Det skal ske skriftligt med en frist på minimum 10 og maksimalt 30 hverdage.

Læs også artiklen: Love og regler for tilbygninger

Fra Energistyrelsens hjemmeside har de udviklet et eftersynsskema til étårs- og femårs-gennemgangen, som begge består af et A + B eftersyn. A-eftersynet omfatter alle de synlige bygningsdele, mens B-eftersynet omfatter alle de ikke synlige bygningsdele. Det sikrer, at du får din tilbygning gennemgået systematisk, og diverse bygningsdele bliver tjekket for eventuelle fejl og mangler. Eftersynsskemaet er delt op i 14 bygningsemner, der alle efterses. Under hvert af emnerne tjekker I relevante bygningsdele. 

De 14 bygningsemner, der efterses:

1. Byggegrube, fundamenter og kælder

2. Bygningsdele vedrørende bærende og stabiliserende konstruktioner

3. Bygningsdele vedrørende ydervægge

4. Bygningsdele vedrørende tage

5. Bygningsdele i og omkring vådrum

6. Anlæg vedrørende afløb i jord og bygninger

7. Anlæg vedrørende vand, varme og ventilation

8. Bygningsdele af beton i udsat miljø

9. Bygningsdele i øvrigt

10. Særlige funktionelle forhold – indikatorer vedrørende brandsikring

11. Særlige funktionelle forhold – indikatorer vedrørende lydforhold

12. Særlige funktionelle forhold – indikatorer vedrørende energi

13. Særlige funktionelle forhold – indikatorer på skimmelsvamp i bygning

14. Særlige funktionelle forhold – indikatorer på skimmelsvamp i bygning

Du kan finde det uddybende skema på Energistyrelsens hjemmeside – Få overblikket over hele byggeprocessen 

 

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her