Fem-års gennemgang af din tilbygning
Det er nu fem år siden, at dit byggeri stod færdigt. Det betyder, at fem-årsgennemgangen af din tilbygning skal foretages. Fem-årsgennemgangen er din sidste mulighed for at få udbedret eventuelle fejl og mangler ved byggeriet.
Princippet ved en fem-årsgennemgang af din tilbygning minder meget om ét-årsgennemgangen, hvor formålet er at identificere fejl og mangler ved byggeriet. Hvis I under ét-årsgennemgangen rapporterede fejl eller mangler, vil der under fem-årsgennemgang blive tjekket op på, hvorvidt disse er blevet udbedret. Derudover er formålet at notere fejl eller mangler, som er dukket op efter ét-årsgennemgangen af din til. Fejl og mangler er kun relevante, hvis de vedrører byggetekniske forhold, der kan have betydning for dit byggeris levetid eller indeklima. I praksis betyder det, at slitage og lignende ikke går ind under kategorierne fejl og mangler.
Hvis I under ét-årsgennemgangen ikke rapporterede fejl eller mangler, og du efterfølgende heller ikke er fundet nogen, så vil en fem-årsgennemgang af din tilbygning ofte være overflødig.
Læs også artiklen: Ét-års gennemgang af din tilbygning
”I dag står man oftest med et helt færdigt byggeri efter ét-årsgennemgangen, og derfor er der sjældent grund til en fem-årsgennemgang i praksis,” siger arkitekt og byggerådgiver Metin Aydin.
Ligesom ved ét-årsgennemgangen, er det dig som bygherre, der har ansvaret for indkaldelsen til en fem-årsgennemgang. Reglerne for tidsfristen er de samme som ved ét-årsgennemgangen, hvor det gælder, at indkaldelsen skal varsles maksimalt 60 arbejdsdage og mindst 20 arbejdsdage før. Du skal dog være opmærksom på, at I skal lave gennemgangen senest 30 dage før, der er gået fem år siden, at du fik overladt byggeriet.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
I tilfælde, hvor du som bygherre ikke husker at indkalde til eftersynet, kan entreprenøren godt indkalde til eftersynet med en skriftlig varsel mindst ti arbejdsdage før. Det vil dog sjældent ske i praksis.
Gennemgangen af byggeriet vil følge proceduren for A- og B-eftersynet, som omfatter både alle de synlige og ikke synlige bygningsdele. På den måde bliver byggeriet tjekket systematisk, og I kommer omkring hele tilbygningen.
Læs mere om tilbygning til hus
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)