Start- og færdigmelding af byggeriet af tilbygning
Det er dit ansvar at indsende datoen for byggeriets begyndelse til kommunen. Det samme ansvar har du, når byggeriet er færdigt, hvor du skal indsende en færdigmelding af dit byggeri.
Med en byggetilladelse i hånden og sommerfugle i maven er du snart klar til at få drømmen opfyldt. Inden byggeriet påbegyndes, er det dog vigtigt, at det bliver meddelt til kommunen. Det gør du online på Byg og Miljøs hjemmeside.
Når du er logget ind på Byg og Miljøs hjemmeside, får du adgang til dine projekter. Herefter vælger du det projekt, som du ønsker at angive en startdato for. Du bliver taget i hånden gennem hele processen, så du nemt og hurtigt kan få indsendt datoen for påbegyndelsen af byggeriet.
Det er vigtigt, at du startmelder byggeriet af din tilbygning, da byggetilladelsen udløber et år efter, at du har modtaget den. Hvis du ikke har påbegyndt eller startmeldt dit byggeri inden da, så vil byggetilladelsen være forældet, og det betyder, at du skal søge på ny.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Færdigmelding af tilbygning
Dette var ikke sidste gang, at du besøgte Byg og Miljøs hjemmeside i løbet af byggeriet. Når dit byggeri nogle måneder senere står færdigt, skal du igen logge ind – men denne gang for at færdigmelde byggeriet.
Det er vigtigt, at du indsender en færdigmelding af byggeriet til din tilbygning, da en manglende færdigmelding kan lede til en række konsekvenser. Du kan eksempelvis risikere, at du kommer i problemer med forsikringsselskabet, hvis der opstår installationsfejl eller brand. Du kan også rende ind i problemer med kreditforeningen, hvis du skal optage et lån. Og hvis ejendommen engang skal sælges, så kan den manglende færdigmelding også volde dig problemer. Det er derfor helt grundlæggende, at du færdigmelder byggeriet af din tilbygning, så du undgår problemer senere hen.
Sådan foregår en færdigmelding
En færdigmelding af byggeriet af din tilbygning består af tegninger og beregninger over byggeriet, der viser, hvorvidt reglerne i byggereglementet er overholdt. Færdigmeldingen skal indsendes til kommunen, så de ved, at byggeriet er færdigt. De kan herefter afslutte byggesagen, og ændre oplysningerne i BBR, hvis det er nødvendigt. Sammen med færdigmeldingen skal du vedlægge en underskrevet erklæring på, at bygningen er opført i overensstemmelse med byggelovens formål og bygningsreglementets bestemmelser. Derudover skal du også vedhæfte den nødvendige dokumentation af eksempelvis tekniske forhold. Har du fået skorsten eller ildsted, så skal du også huske en attest fra skorstensfejeren.
Hvis der i forbindelse med din byggetilladelse er blevet stillet vilkår, så skal disse være opfyldt, inden byggeriet kan afsluttes endeligt. Det er dit ansvar at notere i færdigmeldingen, at din tilbygning lever op til vilkårene. Når kommunen har registreret færdigmeldingen, udsteder de en ibrugtagningstilladelse, og med den i hånden kan du tage din tilbygning i brug.
Læs også artiklen: Afleveringsforretning ved en tilbygning
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)