[rank_math_breadcrumb]

Muligheder for byggerådgivning

Ved du, hvad en byggerådgiver kan, og hvilke muligheder du har for byggerådgivning til din tilbygning? Læs her, hvordan du kan gøre brug af en bygningsrådgiver og hans mange roller, når du skal lave en tilbygning, før du skriver byggerådgivningen helt ud af budgettet.

Bygningsrådgiver i orange vest og med hvid hjelm under armen, klar til at give byggerådgivning.

Der findes flere forskellige typer byggerådgivere, som kan give dig uafhængig byggerådgivning, tale håndværkernes sprog og gå byggeriet efter i sømmene. Her får du et indblik i, hvad en byggerådgiver kan hjælpe dig med. 

Først og fremmest er det vigtigt, at din byggerådgiver giver uvildig byggerådgivning. Det vil sige, at han ikke har personlige eller økonomiske interesser, der konflikter med din tilbygning. En byggerådgiver kan have mange faglige baggrunde og ekspertiseområder, men oftest er han uddannet:   

  • Byggekonstruktør
  • Arkitekt
  • Ingeniør
  • Byggesagkyndig.  

Dit behov for byggerådgivning afhænger af entrepriseform og rammerne for dit projekt. Vælger du for eksempel en arkitekttegnet tilbygning med hovedentreprise, kan en byggerådgiver forbedre overleveringen af arkitektens streger og tanker til det byggefirma, som skal forme tilbygningen.

Der findes en lang række andre konstellationer, så overordnet skal du vide, hvor hullerne i netop dit projekt kan opstå. Byggerådgiveren kender de forskellige udfordringer, så du kan allerede gøre brug af hans byggerådgivning, når du skal vælge rammerne for dit byggeri. 

Læs også artiklen: Entrepriseformer: Hvad er forskellen? 

Vurdering af kvalitet

En byggerådgiver kan hjælpe dig med at definere de detaljer, du skal have styr på, inden du henter tilbud fra byggefirmaer. Han/hun kan også hjælpe med at vurdere kvaliteten af de tilbud, du får fra byggefirmaerne. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Specificering af projektet

Det er her, byggerådgivning oftest kan spare bygherren for mest. Han kan sikre, at du har taget stilling til alle materialer og løsninger, og han kan lave detaljerede beskrivelser, som håndværkerne retter sig efter fra start til slut i byggeriet.

Hjælp til optimering

Byggerådgiverens mange roller gør, at han kan finde de knapper, du kan dreje på, når det kommer til besparelser og alternativer. Det kan for eksempel være ved at foreslå andre entrepriseformer eller bedst mulig reducering af antal kvadratmeter.

Omvendt vurderer rådgiveren også rimeligheden i bygherrens spareiver. Du er som bygherre altid bedst tjent med en glad håndværker, og det skal være sådan, at håndværkerne får en mindre profit ved at lave tilbygningen.  

en nybygger som får rådgivning igennem byggeprocessen

Det økonomiske overblik

Byggerådgiveren udarbejder aftaler, der bygger på AB92s regelsæt. Han har det økonomiske overblik, og sørger blandt andet for, at der er indbyggede reserver i aftalerne med bank og byggefirma. Han sørger også for at tilbageholde penge i projektet, indtil fejl og mangler er udbedret.  

Løbende tilsyn

Undervejs i byggeriet kan byggerådgiveren gå konstruktionerne efter og stå for kontakten til entreprenør og håndværkere. Byggerådgiveren kan også løbende holde øje med, om huset bliver bygget efter arkitektens specifikationer. Den uvildiges rådgivers rolle er at afsløre fejl i byggerier, og i modsætning til byggefirmaets entreprenør er han ansat af dig. 

I Byggerådgivning i tilfælde af konkurs

Går en håndværker konkurs, kan byggerådgiveren holde snor i alle parter og vejlede dig i processen. Hvis du som bygherre udbedrer skader og mangler selv, efter håndværkeren er erklæret konkurs, mister du retten til erstatning for det manglende arbejde. Forsikringssagen kan stå på længe, og i den tid er du bundet på hænder og fødder. 

[d_box heading=”” align=”right”]
Antallet af nybyggere i Danmark er stigende, og for mange er tilbygning et stort og omfattende projekt. En byggerådgiver kan være en stor hjælp, hvis man ikke har været nybygger før.
[/d_box]

Gennemgang af fejl

Byggerådgivning kan også bestå af i at gennemgå eventuelle fejl og mangler sammen med dig, og efterfølgende føre samtalen med byggefirmaet ved overleveringen. Byggerådgiveren følger også op på fejlene og sikrer, at de bliver udbedret ordentligt. 

Første års gennemgang

Et par uger inden du mødes med dit byggefirma til afleveringsforretningen, kan det være en god idé at vise en byggerådgiver rundt i tilbygningen.

Byggerådgivning til forsikringssager

Du kan også få byggerådgivning, hvis du er kommet i klemme i forsikringssager, der peger tilbage til, da tilbygningen blev bygget. Sagerne handler oftest om ubevidste, ulovligt indbyggede fejl og skader, som godt kan indhente dig 20 år senere, selv om huset har haft tre forskellige ejere. Forsikringsselskabet kan gå tilbage til dig, da du er tilbygningens bygherre, og dermed er ansvarlig for den vare, du sælger videre. 

Har jeg brug for byggerådgivning fra en byggerådgiver? 

Det kan være omkostningsfuldt at lave en tilbygning, og pengene til en byggerådgiver oftest være godt givet ud. Prisen er varierende alt efter ønsker og byggerådgiverens erfaring, men ligger mellem 15.000-20.000 kroner. Det er væsentligt for at kunne give god byggerådgivning, at den byggesagkyndige har en relevant uddannelse såsom arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør. 

Fordelen ved uvildig byggerådgivning

Uerfarne bygherrer vil formodentlig have en række spørgsmål, som kontinuerligt dukker op under hele byggeprocessen. Alt fra kontraktudførelse til byggekonstruktioner kan vække usikkerhed, når der skal tages stilling til det for første gang. Ofte kan det tilknyttede byggefirma være behjælpelig med at besvare spørgsmål, men der skal tages højde for, at der fra firmaets side ligger en interesse i at sælge sit produkt. En uvildig byggesagkyndig kan agere som et mellemled mellem nybyggeren og byggefirmaet, ved at stille de rette spørgsmål og søge efter de svar, som er relevante i forhold til byggeriet, hvilket kan fremskynde og lette processen.

Byggerådgivning kan også præsentere dig for nye idéer, som ikke var faldet bygherren ind. 

 

  

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Arkitekt og byggerådgiver, Metin Aydin, HAIK – Højbjerg Arkitekt og Ingeniørkontor

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her