[rank_math_breadcrumb]

Alliér dig med en tilsynsførende

Spar dig selv for ærgrelse, fejl og ekstra mandetimer ved at alliere dig med en tilsynsførende. Han letter processen for dig som nybygger.

avanceret kamera måler en have op med en tilsynsførende i baggrunden

Det kan være omstændigt at bygge nyt, og derfor kan det være en god idé at få hjælp af en tilsynsførende. En tilsynsførende har til opgave at sørge for, at byggeriet går, som det skal, og at arbejdet bliver udført ordentligt, og så vurderer han kvaliteten af byggeriet. 

Læs også artiklen: Hold snor i byggeriet med byggemøder

Det er vigtigt, at den tilsynsførende er uvildig, så han kæmper din sag alene. Den tilsynsførende kan med sin erfaring og sit kendskab til branchen føre professionelt tilsyn med byggeriet. Derudover kan den tilsynsførende også hjælpe med økonomien, hvor denne med sin viden inden for området eksempelvis kan vejlede om regninger. Den tilsynsførende spiller altså en vigtig rolle. 

Det er ikke noget krav, at du som nybygger har en tilsynsførende, men det er de færreste, der selv er klædt på til at varetage opgaven, da det kræver et solidt kendskab til branchen. Det kan desuden være krævende selv at føre tilsyn, da man skal være fleksibel og stå til rådighed, hvis der opstår problemer, eller hvis der bliver behov for den tilsynsførendes tilstedeværelse. Det betyder også, at der ikke er nogen regler for, hvor ofte der skal føres tilsyn med byggeriet, da det varierer fra byggeri til byggeri.

Læs også: Byg nyt hus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Investér i en tilsynsførende og spar senere

Som nybygger har du givetvis allerede spenderet mange penge på dit nye hjem, og det virker måske uoverskueligt med flere omkostninger. Alligevel kan det være en god ide at hyre en tilsynsførende, hvor omkostningen for de fleste er tjent hjem på sigt. Tilsynsførende har enten en baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør, og de er derfor i stand til hurtigt at opdage fejl eller mangler, hvilket kan spare dig for bøvl, besvær og ekstraregninger senere i processen. Bliver der ikke ført tilsyn, kan konsekvensen være, at tidsplanen skrider. Det vil koste ekstra mandetimer, og i sidste ende bliver din regning større.

Prisen for en tilsynsførende afhænger af antal tilsyn, og hvor kompliceret byggeriet er. Det er derfor næsten umuligt at sige en generel pris. Du vil dog kunne spare lidt på regningen ved at vælge en tilsynsførende, der holder til i samme område som byggeriet, da prisen som regel stiger, jo længere køreturene er for den tilsynsførende. 

For at give dig en fornemmelse af prisniveauet, så vil prisen for en nybygget villa til ca. 2.000.000 kroner være mellem 25.000-35.000 kroner eksklusiv moms. Prisen kan også risikere at være højere, hvis der er tale om et meget kompliceret byggeri, som kræver mere tilsyn. Selvom det virker som mange penge, så kan det i sidste ende være alle pengene værd, fordi den tilsynsførende kan spare dig for bøvl, besvær, mangler og ekstraregninger.

Læs også artiklen: Byggerådgiverens mange kasketter

 

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her