[rank_math_breadcrumb]

Ibrugtagningstilladelse - Din tilladelse til at flytte ind

Der er mange tilladelser, aftaler og kontrakter, du skal have styr på, når du bygger nyt. For eksempel har du brug for en ibrugtagningstilladelse fra kommunen, inden du kan flytte ind i dit nye hus.

Et nyt hus med en terrasse og græsplæne, klar til at flytte ind efter modtagelse af ibrugtagningstilladelse.

Inden du kan tage dit nye hus i brug, skal kommunen vurdere om alle love og regler er opfyldt, som de var ansøgt om i byggetilladelsen. Det er også ibrugtagningstilladelsen, der gør, at du kan få udbetalt dit kreditforeningslån, og derfor er det en ret væsentlig tilladelse at få styr på.

Færdigmelding

En ibrugtagningstilladelse er også kendt som bygningsattesten. Når dit hus står færdigt, skal du færdigmelde byggeriet til kommunen og indsende en erklæring om teknisk dokumentation, som kommunen derefter opbevarer i sit arkiv.

En færdigmelding indeholder blandt andet tegninger over byggeriet og beregninger, der viser, at alle reglerne i byggereglementet er overholdt. Du kan downloade en færdigmeldingsblanket eller udfylde den online via borger.dk, hvor du bliver guidet igennem punkterne en for en.

Læs også artiklen: Start- og færdigmelding af byggeriet

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Det får du retur

Når byggeriet er færdigmeldt til kommunen, får du en ibrugtagningstilladelse eller bygningsattest retur. Det er vigtigt at huske, at en bygningsattest ikke handler om den håndværksmæssige kvalitet – her har du i stedet afleveringsforretning – men blot er en attest på, at byggelovgivningen, bygningsreglementet, miljøkravene, krav om brandsikkerhed og øvrige forskrifter er overholdt. 
Attesten vil altid følge huset, så fremtidige ejere kan rekvirere samme garanti.

Læs også artiklen: Skødet – dit ejerbevis

Midlertidig ibrugtagningstilladelse

Jævnfør byggeloven kan kommunen give tilladelse til, at bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, uanset om byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. 

”Det kræver dog, at bygherren dels skriftligt indestår for, at byggearbejdet færdiggøres inden for en angiven frist, og erklærer sig indforstået med, at kommunalbestyrelsen ellers lader det manglende arbejde udføre for hans regning, dels stiller sådan sikkerhed, at byggearbejdet i givet fald kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed,” står der sort på hvidt i byggeloven. 

Læs også: Byg nyt hus

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her