[rank_math_breadcrumb]

Sådan sikrer du, at din tidsplan holder

Et nybyggeri er en langstrakt proces, der ofte kan vare mange måneder. Derfor er det essentielt at udarbejde en realistisk tidsplan med deadlines og detaljer, så byggeprojektet ikke forsinkes.

et nybyggeri som er ved at blive murret op og holder tidsplanen

En af de vigtigste aspekter ved byggeprojektets kontrakt- og aftaledel er at have styr på, hvornår byggeriet skal stå færdigt.

Mange nybyggerier strækker sig normalt over en håndfuld måneder, så det er en lang proces at skulle overskue. Derfor skal du som bygherre – i samarbejde med rådgiver og byggefirma – udarbejde en tidsplan, som er både detaljeret og realistisk. 

Undervejs i byggeprocessen vil dokumentet med tidsplanen være et, du kan henvise til, når forskellige aktører spørger til, hvornår den og den fase skal påbegyndes, og hvornår den og den del af byggeriet skal stå klar.

Endvidere giver tidsplanen dig et ’beroligende’ overblik over hele processen, og den gør dig i stand til selv at følge med i, hvordan projektet skrider frem, sådan at du kan planlægge din personlige kalender i henhold til de i forvejen aftalte tidspunkter og deadlines. 

Læs artiklen: Byggeprojekt og tidsplan

Slæk, vejrhensyn og realistiske forventninger

Tidsplanen, som er en del af den samlede byggekontrakt, skal have faste rammer for enhver aktivitet i løbet af byggeprocessen – fra start til slut. Og ligesom alle øvrige aftaler i forbindelse med et nybyggeri er der i tidsplanen ingen detaljer, der er for små at få med. Endvidere skal det hele naturligvis underskrives af alle de involverede parter.

Læs også: Byg nyt hus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Her følger nogle punkter, der er gode at have med i din tidsplan: 

  • Husk slæk. Selvom det kan være fristende at lave en stram tidsplan, der er optimistisk i forhold til at få byggeriet færdiggjort hurtigst muligt, er det en bedre idé at slå lidt koldt vand i blodet. Uforudsete hændelser kan skabe små forsinkelser, som kan være svære at indhente igen, hvilket kan resultere i, at tidsplanen skrider. Og det har ingen af parterne interesse i. Derfor kan det anbefales at lægge slæk ind i tidsplanen, så der er ’lidt at give af’, såfremt der skulle opstå småforsinkelser.
  • Tag hensyn til vejrguderne. Når der skal bygges nyt, foregår en del af arbejdet helt eller delvis udenfor under åben himmel. En faktor, du ikke kan planlægge dig ud af, er vejret, og derfor bør du tage hensyn til dette i din tidsplan. Typisk vil et byggeri, der strækker sig hen over sommermånederne, tage kortere tid at færdiggøre end et byggeri, der strækker sig over vintermånederne. Det skyldes det simple faktum, at der kommer mere nedbør i form af regn eller sne i vinterhalvåret. Dele af byggeprojektets aktiviteter (for eksempel kan simpelthen ikke udføres tilstrækkeligt, mens det regner, og dette skal der naturligvis tages højde for i tidsplanen, så projektet ikke forsinkes i ugevis på grund af regnvejrsdage.
  • Opdel efter faser og håndværksfag. For overblikkets skyld – både dit eget og håndværkernes – kan det være en god idé at opdele tidsplanen efter håndværksfag, sådan at man nemt kan finde frem til, hvornår henholdsvis mureren, tømreren og elektrikeren skal møde op. En detaljerig tidsplan beskriver også de enkelte faser i byggeprocessen med påbegyndelsestidspunkt og deadlines for de enkelte aktiviteter. 
  • Vær realistisk – med hjælp fra din rådgiver. I forlængelse af ovenstående punkter er det afgørende, at tidsplanen er realistisk. Som uprøvet bygherre kan det imidlertid være en udfordring at vide, hvad der er tidsmæssigt realistisk i et byggeprojekt. Derfor bør man inddrage sin rådgiver (gerne en byggesagkyndig) i udarbejdelsen af tidsplanen, da denne typisk vil have langt større erfaring i at vurdere, hvad der kan lade sig gøre på hvilken tid.

Læs også artiklen: Tidsplanen giver styring og overblik over byggeriet 

Typisk udgør dagbøderne en fast procentdel af den samlede entreprisesum, ca. 1-1,5 promille af summen. Det vil eksempelvis sige, at en entreprisesum på 500.000 kroner kan koste byggefirmaet 500-750 kroner i dagbøder per ekstra arbejdsdag efter aftalt deadline.

Dagbøder og byggetilsyn

For at motivere håndværkerne til at følge tidsplanen og gøre arbejdet færdigt til den aftalte dato, er det normalt, at bygherren kan pålægge byggefirmaet dagbøder for forsinkelser. 

Dagbøderne kan således presse håndværkerne til ikke at tage for løst på de aftalte deadlines – og forhindre at tidsplanen skrider.

En anden måde at forhindre, at tidsplanen skrider på, er ved at føre tilsyn med byggeprojektet undervejs. Byggetilsyn er noget, som en byggesagkyndig har ekspertise i at udføre, og din rådgiver kan således opdage sjusk og byggefejl undervejs, så de kan blive rettet i tide, uden at projektet forsinkes.

Læs også artiklen: Hold snor i byggeriet med byggemøder

 

Hvad synes du om denne artikel?

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her