Lad haven blomstre med en havearkitekt
Vil du være sikker på, at haven bliver ligeså vellykket som dit nye hus? Med en havearkitekt får du hjælp til at gøre dine udendørsdrømme til virkelighed samt en optimal udnyttelse af dine udendørsarealer.
Få haven og boligen til at spille sammen
En havearkitekt kan hjælpe dig med at få udarbejdet en haveplan, der skitserer jeres drømme. Havearkitekter er uafhængige, og de kan derfor vejlede dig med øje for dine behov og ønsker, samtidig med at haven bliver udnyttet til fulde. Derfor er det altid en god ide at kontakte en havearkitekt.
”Som nybygger er det det eneste rigtige at gøre. Vi lægger en plan for haven fra starten, som kan følges og deles op i etaper. Med vores viden og erfaring ved vi, hvordan det skal gøres,” siger Kaj Evers, der er havearkitekt.
Med faglig viden kan havearkitekter få huset og haven til at gå op i en højere enhed. Men det bedste resultat opnås ved, at du som nybygger, inden mødet med en havearkitekt, har gjort dig nogle tanker om funktionalitet, udformning, udseende og brugen af haven, som arkitekten kan arbejde ud fra.
Læs også artiklen: Terrasse
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Få gjort drømmene til virkelighed
Mange nybyggere glemmer ofte, at haven kan være en dyr post i budgettet, og det ender derfor ofte med, at mange sparer på haven.
”I mange tilfælde kan det dog betale sig at bruge penge på at søge professionel hjælp, da alternativet kan ende i omkostningsfulde og tidskrævende fejl. Prisen på professionel hjælp varierer, men ligger på et sted mellem 2500-5000 kroner for en god opstartsrådgivning hos en havearkitekt,” siger Kaj Evers, som er havearkitekt.
Det bakker haveekspert Anja Barfod op omkring.
”Hvis man er på bar bund, er det altid en god idé at søge hjælp, for eksempel i form af en haveplan eller en simpel havevandring med en havearkitekt. En haveplan koster selvfølgelig penge, men det kan godt betale sig i det lange løb, hvor man måske undgår at købe dyre planter, der bliver sat forkert sammen, eller at man ikke ved, hvordan de skal passes. Det kan også resultere i tusindvis af kroner,” siger Anja Barfod.
Kaj Evers har også erfaret, at mange nybyggere kommer for sent i gang med at tage stilling til haven. Det betyder desværre, at mange allerede har brugt budgettet, når de så skal til at tage beslutninger om haven. Det, mener han, er ærgerligt.
”Som nybygger burde man starte bagfra, så der er økonomi til at anlægge haven, der netop er smuk, æstetisk og giver alle de gode energier til boligen,” siger Kaj Evers.
Læs også om byg nyt hus
Gør brug af en havearkitekt tidligt
Havearkitekt Kaj Evers oplever også, at der i mange nybyggerkvarterer bliver etableret haver på ’samlebånd’. Det er synd, da resultaterne af haverne derfor ikke afspejler personlighed og heller ikke er tilpasset nybyggerens behov og ønsker. Det giver i mange tilfælde grund til ærgrelse. Derfor skal havearkitekten ind så tidligt så muligt.
Som nybygger er det en fordel, hvis du allerede i starten af byggeprocessen gør brug af en havearkitekt. Det kan spare dig for ekstra omkostninger, og samtidig kan haven integreres endnu bedre, hvis den prioriteres fra start.
”Haven er et rum ligesom køkkenet, badeværelse, stuen og så videre, og derfor er det vigtigt, at man som nybygger også forholder sig til haven,” siger Kaj Evers.
Læs også artiklen: Haven og økonomien
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)
Interview med Kaj Evers