En hurtig og nem have
En hurtig og nem have er ikke ensbetydende med, at den ikke kan være flot og inspirerende. Det gælder om at plante nemme planter, der ikke kræver for meget og stjæler tid fra hængekøjen.
Det tager tid at passe en have, og for nogle er det mere en pestilens end en glæde. Ved du med dig selv, at du er mere til afslapning ude i haven frem for at luge bede, så gør det nemt for dig selv fra start. Vi guider dig til den nemme have.
Rullegræs er en hurtig og nem løsning
Som nybygger skal du først og fremmest have anlagt en have, hvor især græsplænen kan være et projekt, der kræver tid og energi. Det er ingen skam at gå efter den hurtige og nemme løsning, hvor svaret er rullegræs!
Det ligger i ordet – rullegræs rulles ud i haven, og samme dag har du en grøn og frodig græsplæne. Udover at det er nemt, så er rullegræs også en langt hurtigere løsning sammenlignet med, hvis du selv sår græsplænen, som tager op til 4 uger og nogle gange længere om at spire. Tidshorisonten for rullegræs er overskuelig, hvor det eneste du skal være opmærksom på er, at rullegræs ikke må blive trådt på i 14 dage. Det bedste er, at selvom det både er en nem og hurtig løsning, så bærer resultatet ikke præg af det.
Det er dog værd at vide, at du stadig skal gøre et stykke forarbejde, hvis du anvender rullegræs. Forarbejdet er med til at give græsset de bedste betingelser til fortsat at gro. Går du all-in på den nemme løsning, så kan du få en anlægsgartner til at gøre forarbejdet til rullegræsset.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Fordele og ulemper ved rullegræs
Fordelen ved rullegræs er, at du kan have glæde af græsplænen kort efter, at den er anlagt. Derudover er du sikker på, at plænen er plan, harmonisk og ikke har huller. En ulempe ved rullegræs er dog, at der ikke findes et ligeså stort udvalg af sorter, så ønsker man en helt speciel plæne, kan det blive vanskeligt. Derudover er rullegræs en dyrere løsning sammenlignet med, hvis man selv anlægger plænen. Hvor meget dyrere er svært at sige, da det afhænger af, hvor meget græs det drejer sig om, og det er derfor bedst at undersøge mulighederne hos forhandlerne i dit nærområde.
Læs også artiklen: Så din egen græsplæne
Gør haven nem med nemme planter
For de fleste er græsplænen fast inventar i haven. Om man vil det eller ej, så er der arbejde i at have en plæne. Der er ikke nogen nem eller hurtig løsning til en toptrimmet græsplæne udover at hyre en gartner. Er du hverken til løsningen med en gartner eller villig til mange timers havearbejde, så kan du vælge og acceptere det smukke ved naturen, hvor mos skyder op mellem græsset.
Når det kommer til havens planter, så kan du vinde tid i hængekøjen eller drømmesengen ved at vælge nogle nemme planter, der ikke kræver særlig meget arbejde. Nemme planter kendetegnes ved alt det, der ikke skal gøres ved dem som eksempelvis, at de ikke skal beskæres, at de ikke skal omplantes, at de ikke skal vandes, medmindre sommeren er meget varm og tør og så videre.
Vi har spurgt gartner Steen Vinkler, der har sit eget havecenter, Bo Grønt Skæring, til råds. Med sine mange års erfaring deler han nedenfor fem nemme træer, buske og bunddækkeplanter, som du kan bruge i din have.
Læs også artiklen: Match plantesort med jordtype
“Nemme træer er for mig også hårdføre træer. Det er for eksempel:
- Acer platanoides Globosum Kugleahorn
- PRUNUS EMINENS UMBRACULIFERA Kuglekirsebær
- Amelanchier Robin Hill Bærmispel
- Tilia cordata Winter Orange Lind
- SORBUS COMMIXTA DODONG Japansk Røn”
Nemme buske
- Forsythia Vårguld
- Potentilla fruticosa i sorter
- Spirea arguta Snedrivebusk
- Syringa vulgaris i sorter
- Hydrangea paniculata Syrenhortensia
Nemme bunddækkeplanter
- Hedera helix Hibernica. Storbladet Efeu
- Cotoneaster dammeri Radicans og Coral Beauty
- Vinca minor. Vintergrønt
- Geranium cant. Biokovo. Storkenæb
- Pachysandra terminalis. Vinterglans
Læs også om byg nyt hus
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)
Interview med Steen Vinkler