Love og regler om byggeri
Det er så ærgerligt at få købt en grund og efterfølgende finde ud af, at du slet ikke kan bygge dit drømmehus på den. For at få beliggenhed og arkitektur til at spille sammen, er der en række love og regler om byggeri, du skal sætte dig ind i.
Når du først har taget beslutningen om at bygge nyt, skal du til at vælge både beliggenhed og hvilket typehus, du vil bygge. Der mange faktorer, som du skal holde øje med. Det er for eksempel lokalplaner, udstykningens servitutter og regler om, hvorvidt du overhovedet må bygge i flere plan på netop den grund, du har udset dig.
Byggeloven 2022
Det er en god idé at sætte dig ind i byggeloven, der sikrer, at dit hus bliver opført og indrettet i henhold til gældende krav og lovgivning. De mere udspecificerede regler kan du læse i Bygningsreglementet. Nogle af de væsentligste punkter i byggeloven er:
- Der må ikke udstykkes byggegrunde på grunde mindre end 700 kvadratmeter, og ude i sommerhuszonerne skal grundene minimum være 1200 kvadratmeter.
- Et parcelhus må som hovedregel ikke have mere end to etager, og bygningens højeste punkt må ikke være mere end 8,5 meter.
- Der må som hovedregel ikke bygges tættere end 2,5 meter til skellet mod en anden grund eller en sti. I sommerhusområder er kravet fem meter til skel. Rækkehuse, dobbelthuse og lignende kan dog være bygget sammen i skellet. Og der er desuden separate regler for garager og udhuse.
Læs også artiklen: Skel
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Zoner
Alt efter om din nye grund ligger i en landzone, byzone eller sommerhuszone, er der krav, der skal overholdes. Det gælder i forhold til afstand mellem husene og bebyggelsesprocent på grunden. Udover de overordnede regler kan der være særlige tillægsregler som f.eks. strand, naturfredning, byggelinjer eller særlige lokalplaner. Men som udgangspunkt gælder følgende:
Landzone:
- Bygge nyt hus i landzone? I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Det kræver en såkaldt landzonetilladelse.
- Det bliver derfor vurderes fra projekt til projekt, hvad der kan lade sig gøre.
Byzone:
- Bebyggelsesprocenten må være mellem 30 og 40 procent af grundens areal afhængigt af omgivelserne og type af byggeri.
Sommerhuszone:
- bebyggelsesprocenten må højst være 15 procent af grundens areal.
- Huset må maksimalt være fem meter i højden, og der skal være én væg, der er maksimalt tre meter høj.
Læs også artiklen: Byggetilladelse: Må jeg bygge hus her
Lokalplan
Som med alle regler og love er der ofte et ”men”. I forbindelse med nybyggeri er det lokalplanen, der bestemmer. Det er derfor en rigtig god idé at læse lokalplanen igennem, så du på den måde på forhånd ved, hvilke restriktioner der er.
Det kan være, du slet ikke må bygge dit drømmehus på den grund, du har fundet. Lokalplanen fastlægger reglerne udover det, der er opgivet som standard i bygningsreglementet. Den indeholder en detaljeret fysisk plan, som fastlægger områdets anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje, stier, friarealer med videre. For eksempel kan det være, at alle huse i et udstykket område skal have sort tag, eller at du kun må bygge i ét plan.
Du kan se inddelingen af zoner og finde lokalplaner her eller her, eller via din kommunes website.
Læs også artiklen: Vigtige dokumenter og deres funktioner
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)