Hvad skal du huske, før du bygger en tilbygning?
En tilbygning kan være en god investering på længere sigt, da det kan øge salgsværdien for huset. Det kan selvfølgelig også skabe værdi for familien, som får noget ekstra plads til det, der nu er behov for. Men hvad skal du egentlig være særlig opmærksom på, før du bygger en tilbygning? Hos Dit Nybyggeri har vi samlet nogle gode råd, som du kan bruge, hvis du vil bygge til.
Byggetilladelse og byggerådgiver
Når du skal bygge til, er det nærmest altid nødvendigt at have en byggetilladelse. Faktisk er det mange af de samme ting, der går igen, som når du skal bygge et nyt hus. I forbindelse med tilbygning – både før, under og efter – er det nemlig også en god idé at få en uvildig byggerådgiver ind over. Byggerådgiveren kan hjælpe dig med at lave det materiale, du skal have ved en tilbygning. Det er virkelig en god investering at få en byggerådgiver tilknyttet. Det er muligt at vælge, hvor meget du ønsker rådgivning til, så du kan tilpasse det dine behov. Det påvirker naturligvis også prisen. Selvom det kan være fristende at bruge de penge et andet sted, kan det være givet godt ud. Du kan nemlig spare penge på længere sigt, da en kyndig byggerådgiver gerne skulle kunne stoppe fejl, før det er for sent og sikre, at tidsplanen holder stik.
Arkitekttegnet tilbygning
Du skal også vide, at du skal have udregninger på din tilbygning, så du er sikker på, at dit hus kan holde til den tiltænkte udbygning. Det kan være smart at få en arkitekt ind over, som kan tegne nogle skabeloner ud fra de tanker, du har gjort dig. Det gør det nemmere for dig at forestille dig, hvordan tilbygningen præcist vil ende med at se ud. En arkitekt kan samtidig være behjælpelig med at fortælle dig, hvilke af dine idéer der er realistiske – og hvilke der overhovedet ikke er. Typisk har arkitekten også nogle andre løsninger, som du slet ikke havde tænkt på. Når du har helt styr på, hvad der teknisk set kan lade sig gøre, kan du meget bedre planlægge din tilbygning.
Prisen for fagfolk
Som sagt er der ikke et endeligt svar på, hvad de enkelte fagfolk til planlægningen og styringen af byggeriet koster. Det kommer an på, hvor meget hjælp du har behov for. Dog plejer man at sige, at disse fagfolk i alt koster 5-10 procent af, hvad det samlede beløb for byggeriet er.
Tilbygning gør det selv
Kan man bygge tilbygning selv? Det kommer selvfølgelig an på, hvilke kompetencer du har. Men som regel skal du ud og hente hjælp på den ene eller anden måde. Det er de færreste, der både kan tegne sin egen tilbygning, finde eventuelle byggefejl og trække el og vand. Hvis du vælger at få fat i en arkitekt, kan du dog få en professionel vurdering af, hvilke udfordringer der kan opstå undervejs. Det gør det nemmere for dig at finde ud af, om du kan spare penge ved selv at lave noget af arbejdet. Det kan være, at du selv kan male vægge og lofter. Hvad du præcist kan klare selv, afhænger igen af hvilke evner du besidder. Måske har du hænderne helt rigtigt skruet på og er vild med at springe ud i nye projekter, men det kan også være, at du har ti tommelfingre, og så skal du altså overveje at få hjælp udefra.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Hvad koster en tilbygning?
Hvad koster en tilbygning? Det findes der ikke ét svar på. Det kommer naturligvis an på, hvilken type tilbygning det er. For eksempel er det dyrere at bygge et nye køkken eller badeværelse, end det er at bygge et ekstra værelse. Derudover kan prisen også svinge meget, alt efter hvilke materialer du vælger.
Dog er det altid en god idé at lave et budget, så du ved, hvor mange penge du har til at lave en eventuel billig tilbygning. På den måde kan du få et overblik over det økonomiske, så du ikke pludselig står med en stor ekstraregning, når tilbygningen er færdig.
Inspiration: Hvordan skal tilbygningen se ud?
Nu er der styr på det økonomiske, og så kan du bevæge dig videre i processen til plantegningen. Medmindre du selv har kompetencerne til at tegne tilbygningen, er det som sagt altid en god idé at få en arkitekt ind over. Arkitekten kan nemlig også fortælle dig, hvis der er noget, der ikke er muligt at lave, og give dig alternativer til det, du selv havde tænkt.
Du kan også få vejledning af arkitekten til, om der er nogle arbejdsopgaver, du selv kan udføre. På den måde kan du spare nogle gode penge ved en arkitekttegnet tilbygning.
Det kan godt være, at du ikke tror, at du behøver en arkitekt, men det er tit nødvendigt. Hvis du eksempelvis skal bygge oven på dit hus, er det meget teknisk, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Det skal du helst have en professionel vurdering af.
Det handler altså bare om at sætte ord på alle de ønsker og behov, du har, så du kan få det bedste resultat i sidste ende.
Hvilken byggestil skal tilbygningen have?
Du skal selvfølgelig også tage stilling til, hvordan din tilbygning skal være rent æstetisk. Der er mange forskellige muligheder. Nogle vælger at tilpasse sin udbygning til resten af huset. Når husformen matcher tilbygningen, vil det fremstå mere stilrent. Man lægger ikke mærke til tilbygningen på samme måde, som hvis man lavede udbygningen i en helt anden stil. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vælge at gå med en ny og moderne arkitektur. Det kan give huset noget kant, og det kan se lige så godt ud. En arkitekt vil kunne hjælpe dig, uanset hvilke husformer du overvejer. Arkitekten kan komme med forbedringer og visualisere tilbygningen for dig, så du bedre kan se, hvordan det vil komme til at se ud i virkeligheden.
Hvad med materialer?
Det er altid en stor post at skulle beslutte sig for materialer. Der er mange muligheder, og ofte afhænger materialevalget også af din økonomiske rådighed. Du kan nemlig få materialer til enhver pris.
Det er vigtigt, at du er gået i detaljerne med materialelisten, inden du begynder at bygge til. Der skal gerne være helt styr på det, så der ikke pludselige kommer nogle uforudsete udgifter. Når du tænker over materialer, kan det være en god idé at overveje, hvilke materialer du har brugt i resten af huset. Det skaber en god harmoni mellem det eksisterende hus og den nye udbygning, hvis du sørger for at de samme materialer går igen.
Skal du søge om byggetilladelse?
Uanset om du bygger til eller bygger nyt, skal du altid sørge for at søge om byggetilladelse hos din kommune. Det gælder, uanset hvor stort et areal tilbygningen udgør. Du kan altid finde vejledning på den enkelte kommunes hjemmeside, så du ved præcis, hvad du skal gøre og hvornår. Kommunen godkender byggeriet efter, om det overholder de gældende krav, der er i forhold til blandt andet bebyggelsesprocenten og højden på byggeriet.
Få en byggerådgiver med i processen
Det kan være smart at få en byggerådgiver med på råd, både før, under og efter byggeriet. Byggerådgiveren kan sikre, at du på alle tidspunkter overholder de lovgivende krav. Du står nemlig selv til ansvar for, at din tilbygning overholder alle reglementer. Det kan virkelig give bagslag, hvis du bygger en tilbygning, der ender med at være ulovlig. Hvis du er meget uheldig, kan du risikere, at du skal rive tilbygningen ned igen.
Læs også artiklen: Hvad koster det at lave en tilbygning?
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)